Harejagt

Haretramp er betegnelsen for en jagtform, hvor jægerne går på linje ned over marken for at jage haren. Det kan foregå i pløjemarker, stubmarker, græsmarker og i enge. På kedeljagten omringer jægerne marken og går ind mod hinanden på samme tid, så man til sidst mødes inde på midten af marken. Sikkerhed er meget vigtig ved denne jagtform, og derfor skyder man også kun bagud – det vil sige udenfor ringen af jægere. Ved denne jagtform sikrer man sig, at haren ikke rejser for langt ude, som den kan gøre det ved almindelig haretramp.

Stop op

Man siger, at en jagthund skal være ’hare-ren’. Det betyder, at den ikke må løbe efter harer. Jeg havde en ung hund, som i dens ungdoms kådhed ville prelle på en hare. Hunden løb så langt øjet rakte, og den kom først tilbage et kvarter efter. Min medjæger og jeg ventede tiden ud, hvor vi selv passende kunne få pusten. Da hunden langt om længe kom hjem, gik vi igen. Vi nåede dog ikke at gå længere end nogle få skridt, inden endnu en hare rejste. Hunden løb igen, men stoppede efter ganske få meter og kiggede på haren, som om den tænkte: ”Nej, det kan alligevel ikke svare sig!” Herefter gik vi på jagt sammen uden for lange udflugter. Efter denne dag løb hunden kun ganske kort efter Morten Skrædder – han skulle lige følges til dørs, som man siger, men heller ikke mere end dét. Det var en klog hund. Er man så heldig beskåret at have et velpasset terræn til hare, er jagten fantastisk, og det kan være godt under sin vandring over markerne jævnligt at stoppe op. Går man i et fast tempo uden pauser, trykker haren, til man har passeret den, men stopper man, bliver den utryg og vil liste af. Hold øje med små bakketoppe på marken! Han elsker at ligge her, for her er der udsigt, og det er nemt at holde øje med eventuelle farer. Dejligt solskin og stille vejr er godt på sådan en dag, for så hører man lyden af flygtende hare i tørre, raslende stubbe.

Deerhunters anbefalinger til harejagt

LÆS OM FLERE JAGTFORMER