Troldfuglen

En af dem er, at sneppen æres ved at have særlig plads øverst på paraden. Sneppen er også omgærdet med mystik og myter – det er ikke uden grund, at man kalder den for ”Troldfuglen.” Kan en skovsneppe for eksempel læge sine egne sår på benene med mudder og plantedele fra skovbunden? Kan den flyve med ungerne mellem dens standere, som benene rettelig hedder på en vadefugl? Kan den smide fjer af sig for at narre fjenden? Ja, det er kun nogle af myterne. Men en ting er sikkert, den kan undvige et skud som et forsvindingsnummer. Sådan er det med skovsneppen, som med sit 360-graders syn gør alt for at bruge naturen som sit skjold. Med et enkelt slag med vingen er den inde bag fyrrebusken, så jægeren ikke kan afgive sit skud. Bekkasinjagt er en smuk jagtform; bekkasinerne har ikke trær og buske som sit skjold, men himlens højde. Hurtigt som lynet stiger de til vejrs efter en næsten sommerfugleagtig siksak over marken. Man går gerne på enge med græssende køer mellem tuer og ved drænrander. Ganske stille går man, for bekkasiner ser godt, og nogle mener, at bekkasiner også kan mærke på jorden, når faren kommer trampende. Stille går man og spejder fremad for at spotte et hurtigt opfløj, og kommer der en skælmsk, lille kysselyd sammen med, kan man være sikker – bekkasinen har taget sin flugt. Med hurtige vingeslag undviger den dygtigt forfølgerens haglsværm, som mister sin kraft i det blå. Mangen dygtig jæger har måttet tage sig til kasketten i fortvivlelse over at være blevet overvundet af en så undseelig fugl. Ved hvert skridt man tager over engen, kan man høre den stadigt stigende raslen af tomme patronhylstre i lommen som vidne om sværhedsgraden af denne jagt. Jagt på vadefugle er jagt på vilde fugle i en vild natur, hvor jægeren skal arbejde hårdt for en belønning. Er man til bekkasinjagt eller til sneppejagt er man først og fremmest en jæger, som kan lide at opholde sig i den naturtype, som disse fugle foretrækker. Kan man så få en enkelt fugl engang imellem, så er lykken gjort.

LÆS OM FLERE JAGTFORMER