Udfordringer på rævejagt

Det kan tage lang tid, inden ræven kommer frem i rævegravens åbning, og da denne jagtform foregår i vintermånederne, kan ventetiden være en kold fornøjelse. Det er derfor nødvendigt at have isolerende beklædning på. Det er vigtigt ikke at skyde på ræven, når den står i – eller lige udenfor åbningen, da den ved anskydning kan løbe tilbage igen. Man må også passe på hunden, som er lige i hælene på den!

Deerhunters anbefalinger til rævejagt

Rævestreger!

Men selv foretrækker jeg gravjagten. Intet er bedre end et snedækket landskab, omkranset af nøgne træer med iskrystaller om hver eneste gren. Vekslerne ses tydeligt i sneen, og man kan følge dem hen til et hul, man ellers ikke kendte til. Stille nærmer man sig graven og placerer jægere ved alle udgange. Hunden er urolig af spænding og iver – den ved, som vi andre, hvad der skal ske! Kun de knirkende fodtrin i sneen høres, inden hunden slippes. Man venter. Under jorden høres gøen, og pludselig kommer det røde lyn ud, vågen og vagtsom – en ræv i den smukkeste vinterpels. Den tætte pels stritter af frost, og inden længe sætter den af videre ned af vekslen, hvor jægeren står på post. Nogle gange standser han lige udenfor hullet, inden han tager sin videre færd, andre gange stryger han lige ud med hunden i hælene. Det hører sig til, når man er rævejæger, at kunne strejfe en ræv, som det hedder, når man pelser den. Alle nedlagte dyr og fugle skal bruges som føde eller pelsværk, og der findes ikke noget kønnere, end en stue som er prydet med sådan et trofæ som pelsen fra en vinterræv. Rævekager og rævestreger, man kan være snu som en ræv – og tænk at blive kaldt en rævepels! Den stakkels Mikkel Ræv har måttet lægge navn til mangt og meget, og det er kun sjældent for det gode. Først som ny rævejæger lærer man, hvad rævestreger er. For ikke altid går det lige let. Gang på gang undslipper han, trods jægerens grundige forberedelser. At han kan lykkes med dét, må trods alt afføde respekt.

LÆS OM FLERE JAGTFORMER