Rævejagt
Gravjagt efter ræv foregår ofte fra det, man kalder kunstgrave. Kunstgrave er rævegrave af betonrør, som graves ned. De fleste hundeførere med gravsøgende hunde vil ikke have deres hunde i naturgrave, da der er en risiko for, at de kan falde sammen over hunden. Ræve går som regel først i graven i de kolde vintermåneder - eller i sommermånederne, når de har hvalpe, hvor denne jagtform dog ikke er tilladt. Der findes mange gode hunderacer til gravjagt efter ræv; den klassiske gravhund og flere forskellige terriere. Hunden sendes ned i graven for at jage ræven ud, og den erfarne hundefører kan mærke på sin hund, om ræven er hjemme.
Left
DEERHUNTER

Udfordringer på rævejagt

Det kan tage lang tid, inden ræven kommer frem i rævegravens åbning, og da denne jagtform foregår i vintermånederne, kan ventetiden være en kold fornøjelse. Det er derfor nødvendigt at have isolerende beklædning på. Det er vigtigt ikke at skyde på ræven, når den står i – eller lige udenfor åbningen, da den ved anskydning kan løbe tilbage igen. Man må også passe på hunden, som er lige i hælene på den!

Deerhunters anbefalinger til rævejagt

En snu jæger
Det kan dog virke pirrende på en jæger at jage ræven, som med sin list smyger sig ubemærket gennem en driverkæde. Ganske lydløst færdes den i vegetationen, hvor den både lytter, ser og optager jægerens fært. Ja, man må som regel igennem den samme såt mere end én gang for at få Mikkel frem. Er man glad for rævejagt, er man også glad for at få tildelt en bagpost. Ræven lusker bagud til jægeren, som sidder og venter ved en veksel i hjørnet af skoven. Riffeljægeren må være påpasselig! Han får kamp til stregen i duellen med rævens skarpe sanser! Tidligt om morgenen må man være på sin plads – her hvor ræven dagligt har sin gang.
Left
DEERHUNTER

Rævestreger!

Men selv foretrækker jeg gravjagten. Intet er bedre end et snedækket landskab, omkranset af nøgne træer med iskrystaller om hver eneste gren. Vekslerne ses tydeligt i sneen, og man kan følge dem hen til et hul, man ellers ikke kendte til. Stille nærmer man sig graven og placerer jægere ved alle udgange. Hunden er urolig af spænding og iver – den ved, som vi andre, hvad der skal ske! Kun de knirkende fodtrin i sneen høres, inden hunden slippes. Man venter. Under jorden høres gøen, og pludselig kommer det røde lyn ud, vågen og vagtsom – en ræv i den smukkeste vinterpels. Den tætte pels stritter af frost, og inden længe sætter den af videre ned af vekslen, hvor jægeren står på post. Nogle gange standser han lige udenfor hullet, inden han tager sin videre færd, andre gange stryger han lige ud med hunden i hælene. Det hører sig til, når man er rævejæger, at kunne strejfe en ræv, som det hedder, når man pelser den. Alle nedlagte dyr og fugle skal bruges som føde eller pelsværk, og der findes ikke noget kønnere, end en stue som er prydet med sådan et trofæ som pelsen fra en vinterræv. Rævekager og rævestreger, man kan være snu som en ræv – og tænk at blive kaldt en rævepels! Den stakkels Mikkel Ræv har måttet lægge navn til mangt og meget, og det er kun sjældent for det gode. Først som ny rævejæger lærer man, hvad rævestreger er. For ikke altid går det lige let. Gang på gang undslipper han, trods jægerens grundige forberedelser. At han kan lykkes med dét, må trods alt afføde respekt.

LÆS OM FLERE JAGTFORMER

  • HAREJAGT
  • TRYKJAGT
  • BUKKEJAGT
  • JAGT PÅ VADEFUGL
  • Fasanjagt
  • Andejagt
  • Agerhønsejagt
  • Kragejagt
  • Duejagt
  • Gåsejagt
  • Pürsch om vinteren
  • Jagtguide til Pürschjagt
  • Buejagt
  • Jagt på fiskeri-territoriet