Trykjagt

Trykjagt forbindes altid med jagt på klovbærende vildt, hvor vildtet langsomt ”trykkes” ud til riffelskytter, som sidder på post i stiger og tårne. Man må ikke bruge hunde, som går langt ud og driver med vildtet, da man netop gerne vil have, at vildtet går stille og roligt frem til skytterne, som så kan levere et sikkert skud. Når vildtet bliver ”trykket” ud af skoven og ikke drevet med hunde, går det gerne af de veksler, som de til dagligt bruger. Det betyder, at man kan sætte skytter af ved disse veksler. Trykjagt kan både afholdes på store og små arealer og med mange eller få jægere, ligesom en trykjagt kan inddeles i flere mindre såter. Når vildtet kommer langsomt frem til skytten, har han god mulighed for at foretage en selektiv afskydning.

Udfordringer ved trykjagt
Det kræver et stort kendskab til arealet og bestanden at tilrettelægge en trykjagt. Der må bruges timer på at observere veksler og placere poster. Alt dette må gøres i god tid, så der er ro på arealet inden jagten. Som skytte på en trykjagt sidder man helt stille, dyrene kommer roligt, og vildtet har god tid til at sondere og vurdere, hvor det er sikrest at gå hen. Man må derfor som jæger være klædt i isolerende beklædning, da der især på større trykjagter er tale om at sidde stille i flere timer pr. såt.
Left
DEERHUNTER

Jagthistorie fra en jæger

Vi har hørt, at der er godt med vildt i skoven; bestanden af klovbærende vildt er tæt, så stemningen er høj, og alle mødes i den gamle staldlænge til velbrygget kaffe og morgenmad. Ligesindede, som ved, hvad hinanden mener, fordi vi alle er jægere og kender til jagtens natur, har en umiddelbar tale og en bramfri tone, som er rar at være sig selv i. Men under samtalen sidder hver enkelt jæger med sine egne personlige minder om tidligere jagter og oplevelser. Gode dage med jagtheld, andre dage som bare var kolde og lange, og hvor man bedst husker kaminilden fra om aftenen, hvor humøret igen kunne stige sammen med kropstemperaturen og mætheden efter det gode måltid. Som regel har man jo alligevel set et eller andet, som man kan berette om -eller også sidder man og glæder sig ved at have set råvildt i vinterpels – de ser fine ud med tykke kinder i et hvidt vinterlandskab, hvor de standser op på for lang skudhold i små spring for at sikre tilbage til der, hvor de kom fra.

Vinter og trykjagt

Først efter nogle minutter slapper man helt af i sædet, og inden længe begynder man at lytte efter grene, som knækker, eller noget som pusler bag ved én i skovenbunden. Minut efter minut, time efter time indtil trykkerne kommer til syne og fortsætter frem, så man sidder tilbage som bagpost. Her er der mulighed for at få ræven. Han lister gerne bagud. Man kan næsten fornemme en gnækken fra ham, når han uden hast lister mellem trykkerne i rækken, og videre ned til sivene ved søen. Man forsøger at huske hvem af jægerene, der skulle sættes af hvor, og hvem det kunne være, som skød – var det råvildt – kronvildt – eller var det ræven, som denne gang blev overlistet? Ånden kan ses i frosten, og dagene er korte, men klare. Vinterlys er flot, fordi det med sne både kommer fra oven og fra neden, og man får en særlig vintertræthed i øjnene efter en hel dag i sådan en lysning. Traktoren kan høres komme nærmere, og hurtigt kan man igen høre latter. Alt vågner igen, når man stiger på vognen, nu er det tilbage til parade med gran, fakler og hornsalut. Stallængen og kaminen venter på flere fortællinger, men nu lyder de anderledes end om morgenen.

Deerhunters anbefalinger til trykjagt

LÆS OM FLERE JAGTFORMER

  • BUKKEJAGT
  • JAGT PÅ VADEFUGL
  • Fasanjagt
  • Andejagt
  • Agerhønsejagt
  • Kragejagt
  • Duejagt
  • Gåsejagt
  • Pürsch om vinteren
  • Jagtguide til Pürschjagt
  • Buejagt
  • Jagt på fiskeri-territoriet
  • Rævejagt
  • HAREJAGT