Jagthistorier

Bukkejagt i Tyskland


Forbehold

Denne artikel kan tage udgangspunkt i et andet lands regler. Undersøg derfor hvilke regler der er gældende for dit land.


Pludselig dukker der et stort hoved op i åbningen...

En aften i august. Tiden for bukkekald er allerede ved at være slut, inden den rigtigt er kommet i gang. Sådan føles det i hvert fald. Hen mod aften pakker jeg mine ting sammen på skrivebordet og kigger ud af vinduet.

Det havde regnet hele dagen, men nu kunne man skimte de første stråler fra solen, der allerede var ved at stå lavt på himlen. Betingelserne kunne ikke være mere perfekte, så jeg pakker hurtigt våben og rygsæk og drager af sted mod reviret.


Bukkejagt


Vel ankommet på reviret overvejer jeg længe, hvor jeg skal sætte mig. Jeg vælger til sidst en pürschjagt i en del af reviret, som jeg ikke så ofte kommer i, og hvor der endnu ikke var nedlagt en buk.

Jeg sniger mig langsomt langs med skovvejen og drejer til sidst ind på en sti mellem to tykninger. De våde blade gør, at jeg kan bevæge mig lydløst rundt. På denne sommeraften udsender den fugtige skovbund en enestående duft efter regnvejret, og jeg bliver stående et øjeblik og indånder luften i fulde drag.

Hvilken aften!

Der hænger en næsten følbar spænding i luften på trods af de idylliske omgivelser.

Jeg slår mig ned og venter et godt stykke tid, inden jeg lader de første kald lyde fra mit bukkekald. Efter de første par lokketoner knager det pludselig til venstre for mig, og langsomt kommer et rådyr ud af tykningen og slentrer hen mod mig.

Langsomt lægger jeg an til skud, og jeg kan se to små afsatser mellem ørerne. En svag etårig buk. Jeg tør knap nok bevæge mig. Jeg havde ikke troet, at lyden fra bukkekaldet ville fremkalde så hurtig en reaktion.

Bukken nærmer sig langsomt, og jeg skubber sikringen fremad. Da bukken endelig står med bredsiden til, kløver skuddet den stille aften, og bukken synker sammen som ramt af lynet.


Bukkejagt
Bukkejagt


Jeg repeterer langsomt en ny patron i kammeret og forsøger at slappe af. Bukkefeberen har stadig taget i mig. Så ser jeg en bevægelse i kanten af den anden tykning. "Det var da et rådyr", siger jeg næsten højt til mig selv. Jeg venter lidt for at falde til ro og begynder så igen med nogle dæmpede kald.

Allerede ved tredje kald hører jeg hurtige, kraftige spring i løvet, små grene brækker, og den kommer direkte hen imod mig. Jeg kan ikke se, hvad der kommer stormende mod mig, da de lavtsiddende grene spærrer for udsynet. En åbning ca. 10 meter foran mig – ikke engang en meter bred – er min eneste chance.

Jeg ved stadig ikke, om det er en buk eller en rå, for råerne reagerer også på bukkekaldet. Den må have ændret retning i tykningen og kommer nu fra netop den retning, der passer dårligst.

Der går kun nogle få sekunder, fra jeg første gang hører vildtet, og pludselig dukker der et stort hoved op i åbningen. En buk står som mejslet og ser direkte på mig. En buk, som jeg aldrig har set lignende. Et kraftigt dyr, stærkt og med høj opsats – sådan en buk, som jeg altid har drømt om.

Fingeren ligger på aftrækkeren, og trådkorset ligger på bukkens skulder, da skuddet lyder. Jeg oplever det som i langsom gengivelse, at bukken springer op for sidste gang og efter få meter falder til jorden i de våde bøgeblade. Da jeg træder nærmere, er jeg både lykkelig og rørt. Det er som en drøm for mig.

På en perfekt aften ligger drømmebukken foran mig. Jeg lægger den lille spidsbuk ved siden af den store buk og sætter mig på en træstub i nærheden.

Der sidder jeg længe. En aften, som jeg aldrig vil glemme. En aften i august.

FaLang translation system by Faboba

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om de seneste nyheder fra DEERHUNTER

Ved at tilmelde dig nyhedsbrev fra DEERHUNTER, accepterer du samtidigt vores betingelser

Cookie Anmodning

Vi indsamler statestik og data om brugeradfærd ved hjælp af cookies.

Ønsker du at giver os mulighed for dette?