Jagthistorier

Jagt på eland i Sydafrika


Forbehold

Denne artikel kan tage udgangspunkt i et andet lands regler. Undersøg derfor hvilke regler der er gældende for dit land.


Vi tager på et jagteventyr efter eland-antiloper sammen med Ian Harford og Nduna Hunting Safaris i Sydafrikas smukke Øst-Kapprovins.

Men at jage eland er hårdt arbejde. De er meget udholdende og snedige dyr. Ian har allerede forfulgt ét bestemt dyr i tre dage.



Ndunas topografi er intet mindre end utrolig. Man ved aldrig, hvilke dyr man ser næste gang. De enorme sletter er hjemsted for både impala, blisbuk og giraf. Det kan være spændende at se så mange dyr tæt på, men det kan også gøre jagten endnu mere udfordrende, fordi der er så mange, der holder øje med selv ens mindste bevægelse.


Jagt på eland


Ians plan for dagen var at vente på, at eland-flokken begyndte at græsse og derefter snige sig ind på dem gennem tyk bush, hvor jægerne var godt skjult og der var rigelig med plads til at udvælge sig det dyr, der skulle nedlægges.

Planen lykkedes, og efter at være kommet omkring 100 m fra tyren, der stod perfekt, stillede Ian sine skydestokke op og gjorde riflen klar. Desværre kom en anden eland til, så det ikke længere var sikkert at skyde.


Jagt på eland
Jagt på eland


Solen begyndte at gå ned, og jagten var forbi for denne dag. Tiden var inde til at vende tilbage til hytten. Selv om afslutningen måske var lidt skuffende, havde det stadig været en fantastisk dag i bushen.

Den næste eftermiddag kæmpede Ian mod uret, da der kun var kort tid til solnedgang. Heldigvis har Gavin et godt kendskab til området, og det tog ikke lang tid at finde eland-flokken igen. Men da de havde fundet dyrene, var solen begyndt at gå ned, og det var ikke længere muligt at tage et sikkert skud.

Den følgende morgen var Ian stadig ved godt mod og klar til at tage ud i vildnisset igen.

De fik øje på eland-flokken langs sletten, men de var snart på vej ind i bushen igen. Da Ian vidste, hvor de ville vise sig igen, stillede han igen sine skydestokke op og ventede tålmodigt. Det varede ikke længe, før hannen viste sig igen fulgt af de to hunner.

Ian ventede, indtil hannen kunne nedlægges med et rent skud, og trykkede derefter roligt på aftrækkeren. Skuddet ramte perfekt, og hannen døde inden for et par meter.

Endnu en fantastisk jagt i Sydafrika er slut, og en imponerende eland-tyr blev nedlagt, som vil give en lokal vildtfarm 150 kg biltong.


Eland antilope
FaLang translation system by Faboba

Relaterede artikler

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om de seneste nyheder fra DEERHUNTER

Ved at tilmelde dig nyhedsbrev fra DEERHUNTER, accepterer du samtidigt vores betingelser

Cookie Anmodning

Vi indsamler statestik og data om brugeradfærd ved hjælp af cookies.

Ønsker du at giver os mulighed for dette?