De stående engelske jagthunde

Deerhunter bringer en miniserie om de forskellige jagthunderacer. Her vil der være en kort præsentationsrunde af de mest almindelige jagthunderacer i Danmark. Det bliver en generel præsentation, hvor der vil være henvisninger til de enkelte klubbers hjemmesider, således det her er muligt at finde yderligere oplysninger om den enkelte hunderace, kontaktpersoner, træningsmuligheder, hvalpe og aktiviteter.

Hunden tager stand
Den første gruppe som bliver præsenteret, er de stående engelske hunde, der omfatter racerne Pointer, Gordon Setter, Engelsk Setter, Irsk Setter og Breton. Kendetegnet for en stående hund, er at hunden tager stand. Deraf kommer betegnelsen en stående jagthund. Fænomenet at hunden tager stand, kommer af bestemte sanseindtryk, som udløses af lugtesansen. Som det ses på billederne i denne artikel, så er standen hos de engelske hunde meget intens og stilfuld.
Left
DEERHUNTER
Får fuglen til at trykke sig
De engelske hunderacer er fortrinsvis fremavlet til jagt på fuglevildt, men er med tiden blevet meget alsidige og bruges nu til de fleste jagtformer. En stående jagthund vil - når de får færten af agerhøns, fasaner, snepper og til en vis grad bekkasiner - tage stand. Ligeledes kan hundene give fantastiske jagtoplevelser på jagter i vores nabolande, hvor der er tjur, ryper, urfugl og grouse. Denne særlige evne til at tage stand, er fremavlet gennem mange generationer, og stimuleres gennem træning. Uden at det skal blive for teknisk, så tager hunden stand, efter at have lokaliseret fuglen. Hundens adfærd gør, at fuglen ”trykker sig” mod jorden, med den tro at den ikke bliver opdaget.
Right
DEERHUNTER

JAGTEN MED EN STÅENDE HUND

Jagten med de stående hunde er en særdeles interessant jagtform, som desværre i dag ikke er så udbredt som tidligere. Med fordel kan denne jagtform drives af få deltagere, der så sammen kan nyde hundens enestående arbejde. Under denne jagtform er hundens samarbejde med jægeren en nødvendighed, og en vigtig del af oplevelsen. Samspillet mellem hund og ejer, samt hundens jagtteknik er vigtige elementer, for at det skal lykkes. I denne jagtform får man ikke nødvendigvis de største parader, til gengæld får man uforglemmelige oplevelser. Jagten med den stående hund udøves i både mose, skov og på mark. For at det skal kunne fungere, så skal hunden arbejde i god kontakt med ejeren, og så skal den afsøge terrænet for fuglevildt. Typisk afsøger man på markerne terrænet i modvind, således man giver hunden de mest optimale betingelser for at bruge lugtesansen, og dermed finde fuglevildtet. Skulle der være hårvildt på terrænet, så er det en fordel, at hunden er trænet til ikke at forfølge dette. Det er spild af tid, og et forstyrrende element, hvis hunden jagter hårvildt. Når hunden i sit søg får fært af fuglevildt, vil den ud fra færten lokalisere fuglen, og efterfølgende tage stand. Hunden skal blive stående indtil jægeren/jægerne kommer frem, og får sig placeret i en situation. som er mest gunstig i forhold til at skyde den fugl, som hunden har stand for. Når jægerne er ”klar”, så skal hunden på kommando rejse fuglen, så den letter og jægeren får muligheden for at fælde den. Det helt optimale er, at når fuglen letter, så skal hunden forholde sig roligt. Det giver ro om situationen og jægeren kan koncentrere sig om at afgive skud. Bliver der fældet en fugl, så skal hunden apporterer denne og bringe den til ejeren. Når man først har oplevet denne jagtform, hvor det hele går op i en højere enhed, så er det oftest noget man husker!

DEERHUNTER ANBEFALER

DE FEM STÅENDE ENGELSKE HUNDERACER

I Danmark er der fem racer som er med i denne gruppe, pointer, engelsk setter, irsk setter, gordon setteren, og breton. Det er kun i Danmark, at sidstnævnte race er med blandt de engelske racer. Kendetegnende for disse racer er - ud over standen - at de har stor udholdenhed, søger terrænet af i et bredt anlagt søg, og at det er smukke hunde at se arbejde. Det sidste er en vigtig del af bedømmelsesgrundlaget på prøver for disse hunde, hvor hundens stil bedømmes. Her kigger man på hundens bevægeapparat, om galoppen er effektiv, så hunden kan vise udholdenhed. Ligeledes bedømmer man, hvordan hunden fører sit hovedet, samt om hunden arbejder i kontakt med føreren. Nedenfor er der en kort præsentation af de enkelte racer. Det er en rigtig god idé at besøge klubbernes hjemmesider, hvor der findes mere detaljerede beskrivelser af racerne.Så kan man selv bestemme, hvornår og hvor lang tid den unge hund skal være sluppet, og derefter også vurdere, hvor og hvornår den skal slippes med en anden jagthund. På disse mindre jagter, kan man også de første gange slippe hunden alene, og så gradvist prøve at slippe den med en anden – gerne veldresseret – jagthund.

POINTEREN
Der er lidt tvivl om, hvor Pointeren oprindeligt kommer fra. Nogle mener Italien, andre Spanien, men man er enige om, at pointeren er en krydsning mellem franske, spanske og italienske fuglehunde. Racen har fået sit navn efter det spanske ”de punta” som på engelsk er oversat til ”to point” – altså at udpege en fugl for at tage stand.
Left
DEERHUNTER

Da racen i 1700-tallet blev bragt til England, tog avlen for alvor fart, og de første pointere kom til Danmark i midten af 1800-tallet. Pointeren er kendt for sit muskuløse udseende, dens energi og hurtighed, ligesom pointeren har en meget karakteristisk og intens stand. Pointeren er en korthåret race, der har lidt forskellige, men markante, pelsfarver. De mest udbredte er hvid/gul eller hvid/sort, men de findes også helfarvede som sorte eller herthafarvede. Pointeren er i idealstørrelse for hanner omkring 63-69 cm, mens tævernes idealmål er 61-66 cm. Pointeren er en hengiven race, der først og fremmest er avlet til jagten i det åbne land. Da pointeren arbejder i kontakt med ejeren, så er den også eminent til jagt i mose og skov. Dansk Pointer Klub er en aktiv klub med bl.a. mentorudvalg for nye medlemmer. Klubben har en informativ hjemmeside på www.pointerklub.dk

Engelsk Setter
Den smukke engelske setter er en af de ældste jagthunderacer. Historisk går det helt tilbage til det 14. århundrede, hvor man bl.a. mener at forfædrene er den spanske pointer og forskellige hunde af spanieltypen. Måske derfor blev racen oprindeligt kendt som en setterspaniel. Den engelske setter blev en selvstændig race i England i begyndelsen af 1800-tallet. Det var Sir Edward Laverack som skabte en særlig jagthundestamme af den engelske setter. Andre fulgte med og fremavlede gode jagthundestammer. Ordet “setter” er en henvisning til den næsten siddende position, som hunden indtager, når den tager stand.
Right
DEERHUNTER

Robust hund til forskelligt terræn

Den engelsk setter kan betegnes som en middelstor jagthund, hvor hannerne efter racestandarden er mellem 65 og 68 cm, mens tæverne er mellem 61 og 65 cm. Vægten varierer en del, men vil typisk være omkring 20 – 32 kg. Den engelske setter findes i forskellige farvevarianter, hvor den mest udbredte er hvid/orange eller hvid/sort. Der er også trefarvede hunde, og disse kaldes tricolore og har farverne hvid/sort/orange. Den engelske setter er robust og kan uden problem arbejde i forskellige terræntyper, selvom man oftest forbinder denne race med jagten i det åbne land, så anvendes den mange steder til skovjagt efter især snepper. Engelsk Setter Klub i Danmark arrangerer landet over og året rundt, en række aktiviteter. Det er muligt at læse meget mere om den engelske setter på klubbens hjemmeside: www.engelsksetterklub.dk

En udholdende jagthund

Gordon setteren fik sit nuværende navn efter Jarlen af Gorden, ved Gordon Castle. Denne Jarl var passioneret jæger og elskede jagten med stående hunde. Det beskrives, at hans hunde var kendt for udholdenhed og jagtlyst. Gordon setteren er den kraftigst byggede af de tre setterracer, og hannerne er i idealstørrelse omkring 66 cm, mens tævernes idealstørrelse er 62 cm. Gordon setteren har et dejlig venligt udtryk, hvor de charmerende brune øjne er uimodståelige. Farverne er på en gordon setter er sort med kastanjefarvede aftegninger. Som de øvrige racer, så er der på klubbens hjemmeside mange fine billeder og nyttige informationer. Se mere på www.dgsk.dk

IRSK SETTER
Den rødbrune irske setter er en utrolig smuk og arbejdsivrig hund, der oprindeligt stammer fra Irland, hvor den blev fremavlet til jagt i det irske højland efter grouse, agerhøns, bekkasin og snepper. Racen stammer fra Irsk Rød-Hvid Setter, der langt tilbage i tiden blev tilført en ensfarvet rød race, og dermed fremavlet til den røde irske setter, der findes i dag. Størrelsesmæssigt er hanhundene fra 58 til 67 cm, mens tæverne er 55 til 62 cm. Som de andre setterracer, så er den irske setter, også en hund man oftest forbinder med jagt i ”det åbne land”, men som de øvrige engelske racer, er racen særdeles anvendelig til jagt i forskellig type terræn. Den irske setter har stor energi og udholdenhed, ligesom den er robust, og med dens karakteristiske arbejdsiver så er irsk setteren en habil jagtkammerat. Der er uddybende informationer og mange fine billeder på Dansk Irsk Setter Klubs hjemmeside www.irsksetterklubben.dk
Left
DEERHUNTER
Breton
Bretonen er den mindste af de engelske racer. Den stammer oprindeligt fra Frankrig, hvor den har navnet Epagneul Breton. Her er det en gammel jagthunderace, der stammer fra Bretagne-området. Racen er i Frankrig blevet fremavlet til jagten i det barske terræn, hvor dens alsidighed har slået igennem. Bretons er en fremragende hund til jagt på snepper, hvilket givetvis har været medvirkende til, at den er meget populær i specielt Frankrig og USA.
Right
DEERHUNTER

Som nævnt er Bretons mindre end de øvrige engelske racer, således har hannerne en idealstørrelse på 48 – 51 cm, mens tæverne er mellem 47 – 50 cm. Bretons er typisk hid/orange eller hvid/sorte, men findes også som tricolore med hvid/sort/orange. Det er en kompakt hund, der som jagthund er meget alsidig, hvilket har gjort den populær hos danske jægere. Den har stor jagtlyst og er en fantastisk fuglefinder. Dansk Breton Klub er den største af de fem engelske specialklubber, og man kan få mere viden om bretons ved at besøge hjemmesiden www.breton.dk

FÅ FLERE JAGTTIPS

  • FT Spaniels
  • Tips til brug af Hochsitz/ Jagtstige
  • Retriverne
  • Hvornår kan hunden komme med på jagt
  • Opsætning af vildtkamera
  • 10 tips til at forbedre langdistance- skydning
  • 5 tips til at forbedre din buejagt
  • DE STÅENDE KONTINENTALE JAGTHUNDE
  • Hvalpetræning
  • 5 tips - jagt med natkikkert
  • hvalpen flytter ind
  • Hvilken hvalp i kuldet skal være min
  • Hvilken jagthund skal jeg vælge?
  • Socialisering af hvalpe