Snart kommer den nye hundehvalp hjem
En dag alle har glædet sig til. Det har måske været en lang proces med valg af race, opdrætter og så endelig, hvilken hvalp i kuldet der skal vælges. De sidste dage inden det nye familiemedlem kommer hjem kan være lange – ikke mindst, hvis der er børn i huset. Tålmodighed er en dyd, og tiden bør bruges på forberedelser, som gør overgangen så let og tryg som muligt.
Left
DEERHUNTER

Aftaler med familien

En hundehvalp er fantastisk sød, og det er utrolig spændende at få denne lille 8 ugers hvalp hjem. Men inden hvalpen kommer hjem for første gang, så kan det være en rigtig god ide at snakke om nogle elementære grundregler. Det vil være til stor glæde for både hvalpen og resten af familien. Få snakket om hvad hvalpen må, og specielt hvad den ikke må. Skal den sove i sengen? Må den få mad ved bordet? Hvornår har den brug for ro, og hvem i familien har ansvaret for de forskellige ting. En hvalp er super spændende når den er ny i hjemmet – det skal den gerne blive ved med at være, også når den bliver voksen! Den bliver en del af familien, og derfor skal den naturligvis også kende sin plads og sine grænser. Husk på at de ting hvalpen må når den er 8 uger, det tror den også den må, når den er et halvt år.

Forberedelser
Er det første gang man skal have hund, kan det måske virke lidt overvældende med de ting der skal forberedes. Men den dag hvalpen kommer hjem, så bliver man glad for at der er gjort nogle forberedelser. Nederst er der lavet en tjekliste i forhold til at få en hundehvalp. Det er en rigtig god idé at det basale udstyr er købt ind. Hvalpen skal have et sted at sove, og her er en hundekurv – gerne af hård plastik – det mest naturlige. En papkasse er i starten også god.
Left
DEERHUNTER

Tjekliste hvalp

1. Hundesnor, halsbånd + hundeskilt og evt. en ”gå-sele”. 2. Vandskål og foderskål. 3. Hundefoder – gerne det samme som hvalpen har fået hos opdrætteren. 4. Transportkasse og hundekurv + hundetæpper. 5. Tyggeben” og godbidder samt noget ”hundelegetøj”. 6. Husk at hvalpen skal have vaccination, ormekur og evt. et hundepas. 7. Der er også en lovpligtig hundeforsikring.

DEERHUNTER ANBEFALER

Kontakt, kontakt, kontakt…

Kontakttræning er vigtigt i hundetræningen, og det starter i princippet allerede når man får sin hvalp. Hvalpen har – forhåbentlig – fået en masse kontakt hos opdrætteren, og dette arbejde skal der bygges videre på. Så i den første tid kræver det, at du er meget sammen hvalpen. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage nogle fridage efter I har hentet hvalpen. Det giver masser af tid til at være sammen, og få en god start på de mange gode oplevelser der venter. Hvalpen bliver hurtigt tryg ved sin nye tilværelse, hvis den er i tæt kontakt med mennesker de første dage. Derfor kan det være en god idé at flytte hundekassen ind ved siden af sengen om natten, eller evt. sove på en madras, der hvor hvalpen skal sove. Held & lykke med hvalpen – næste blog handler om socialiseringen og den første egentlige træning.

FÅ FLERE JAGTTIPS

  • Hvilken hvalp i kuldet skal være min
  • Hvilken jagthund skal jeg vælge?
  • Socialisering af hvalpe
  • De stående engelske jagthunde
  • FT Spaniels
  • Tips til brug af Hochsitz/ Jagtstige
  • Retriverne
  • Hvornår kan hunden komme med på jagt
  • Opsætning af vildtkamera
  • 10 tips til at forbedre langdistance- skydning
  • 5 tips til at forbedre din buejagt
  • DE STÅENDE KONTINENTALE JAGTHUNDE
  • Hvalpetræning
  • 5 tips - jagt med natkikkert