Hvor der er vand er der krikænder. Vi finder dem ved ferskvand og ved brakvand men også ved saltvand. En oversvømmet mark eller bare en lavning med ganske lav vandstand er nok til at lokke en flok trækkende krikænder til. Er der ikke vand på jagtområdet, kan man narre krikænderne ved at lægge en presenning eller plastic dug ud på marken. Det kan i mørket se ud som et vandspejl, og er man heldig, slår krikænderne på det. Krikænder er vilde med vand.

Deerhunter krikandejagt

Den lille hurtige and krikanden med det latinske navn Anas crecca, er udfordrende at jage. Den går således for at være den sværeste af dem alle. Den er meget lille ca. 20-30 cm lang og har en vægt på 300-400 gram og et vingefang er på cm 50-60. Men det er ikke kun størrelsen det gør, at den er svær at ramme. Det er flyvningen, som for alvor sætter jægernes skydefærdigheder på prøve. Ænderne kommer lynhurtigt ud af mørket, og lige inden de lander på vandspejlet, har de en tendens til at ændre retning, præcis som vi kender det fra snepperne. En doublé til krikænder er derfor alt andet end hverdagskost for selv garvede skytter.

Krikanden er langt fra farvestrålende, men i yngledragten har den et brunt hoved og en bred, grønlig øjenstribe. Uden for yngletiden minder både hannen og hunnen om en lille udgave af en gråand. I yngleperioden lever krikanden blandt andet af smådyr som muslinger, snegle mm, som den finder i søerne eller på lavt vand ved kysterne. Uden for yngletiden ernærer krikanden sig overvejende af frø fra forskellige vandplanter.

Der yngler ikke mange krikænder i Danmark. Man regner med, at der er omkring 250 par. Men i perioden fra august til november vrimler det pludselig med krikænder. Dansk Ornitologisk Forening har estimeret, at over en halv million krikænder i denne periode trækker forbi Danmark.

Deerhunter krikænder

Hvornår skal vi på krikandejagt

Det er typisk i september og oktober at succesraten er høj. Præcist hvornår, er svært at sige, da det drejer sig om trækfugle, der kan påvirkes af mange ting. Om det er blæsende regnvejr og kun 10-12 grader i september, eller om det er vindstille og 20 grader synes ikke at være afgørende. Det siges at krikænderne kommer relativt sent på aftentrækket, hvilket absolut ikke gør det mindre udfordrende nedlægge. Når hunden virrer med hovedet, og man straks efter hører et plask i mørket, så har de første krikænder indfundet sig.

Grej til andejagten

Man kan benytte lokkekald til krikænder, og et kald koster i omegnen af kr. 2-300. Men i modsætning til f.eks. et lokkekald til gråænder, skal kald til krikænder ikke overdrives – det skal bruges med måde. Hvis der kaldes for meget, risikerer man, at man skræmme de nærmeste krikænderne væk. Lokkeænder er ligeledes et effektivt hjælpemiddel til få trækflokken med de små, hurtige ænder til at slå sig ned. Som allerede anført er krikanden en meget lille and - En edderfugl vejer til sammenligning 8 gange så meget. Derfor er der heller ingen grund til at bruge alt for store hagl. En god, hurtig patron i størrelse 4 eller 5 er fin. Det vigtigste er, at man har testet patronen på en skydeskive eller et stykke karton på f.eks. 30 meters afstand, så man ved, at den patron, du har valgt, dækker godt. Der må ikke være alt for mange store plamager på papiret, hvor der ikke er hagl. Er der det, må man prøve sig frem med et par andre patronmærker, indtil man finder den patron, som passer bedst til ens gevær, Er der noget, man har brug for på krikandejagt, så er det nemlig en patron, der dækker godt!

Husk hunden

Ingen jagt uden hund. Det gælder selvfølgelig også krikandejagten, som tit foregår efter solnedgang, og hvor en vandapportør er nødvendig. Er der tur i den, kommer hunden i vandet mange gange. En lygte er uhyre nyttig, når trækket er overstået og de sidste ænder skal findes. Og lygten gør også sit til, at man ikke falder i huller eller brækker arme og ben, når man vender hjemad i mørket.

Deerhunter krikand


Krikanden


Jagttid: 1. september til 31. december samt 1. januar til 31. januar på fiskeriterritoriet.
Jagtudbytte: Ca. 90.000 om året (93.400 i 2015/2016).
Højsæson: September.
Til kokken: Beregn mindst 1 krikand per person.

Krikandejagt i tusmørket:

Sådan bruger du et krikandekald:

Tags

FaLang translation system by Faboba

Relaterede artikler

Denne side bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at benytte sitet. Ved at klikke videre, accepterer du vores brug af disse. Læs mere.

Jeg accepterer