Pibeanden

Det er pibeandens smukke brune nakke, som har giver den øgenavnet brunnakken blandt jægerne. På latin hedder denne svømmeand Anas Penelope. Det er en charmerende, lille, buttede and, som jægerne typisk støder på ved de danske kyster. Pibeanden er en del mindre end gråanden og vejer 500-1000 gram. Den har et vingefang på 80 centimeter, og kropslængden er ca. en halv meter. Pibeanden er typisk at finde på strandenge og ved lavvandede fjordområder, hvor den græsser på landjorden og snadrer i vandet efter ålegræs. Den yngler i den nordlige del af Skandinavien på Island og i Asien. I Danmark er den en sjælden ynglefugl, men om efteråret er den talrig på træk, når den søger mod det nordlige Afrika. Pibeanden er på ingen måde en truet art, da man anslår, at den totale bestand er på omkring 3 millioner fugle.

Douce farver
Når man er på trækjagt ved kysterne hører man ofte pibeandens karakteristiske sit kald. Det er dette kald, som har givet den navnet. Hannens hoved er helt brunt, og den har en gullig blis i panden, et lyseblåt næb med sort spids og et svagt rosafarvet bryst. Ryggen har en sart, sølvgrå farve, og de hvide vingespejl ses tydeligt i flugten. Hunnen har ligesom mange af de andre ænder mere afdæmpede farver med en rød-brun meleret fjerdragt, som giver en fin kamuflage, når den ligger på rede.
Left
DEERHUNTER
Hvornår er det bedst at jage pibeanden?
Højsæsonen for jagt er oktober måned, men man kan allerede møde pibeanden i starten af september afhængigt af vejret i yngleområderne. Er vinteren i Danmark mild, slår en del af pibeænderne sig ned og overvintrer her, og så kan man være heldigt at træffe den hele jagtsæsonen igennem. Den er en sjælden gæst ved de små vandhuller inde i landet, men til gengæld er den talrig ved de lavvandede kystområder som f.eks. ved Vejlerne i og omkring Limfjorden. Man plejer at sige, at blæsevejr er andevejr, så når bølgerne viser tænder og det piver i riggen, er der gode chancer for at få brunnakker på tasken.
Right
DEERHUNTER

FLERE TYPER AF ÆNDER

JAGT PÅ PIBEAND – HVAD HAR DU BRUG FOR

Jagt på pibeænder er lig med strandjagt. Det vil sige, at man sætter sig på en strandeng og venter på, at de kommer trækkende hen over himlen. Pibeænderne trækker hele tiden i modsætning til mange af de andre ænder. Derfor kan man sagtens spendere formiddagen på jagt efter dem. Hvis der er pibeænder i nærheden, skal de nok gøre opmærksom på sig selv med deres karakteristiske kald. En hurtig patron med hagl str. 3 vil være at fortrække. Man skal aldrig undervurdere, hvor skudstærke ænder er, og derfor er store hagl et godt valg. En apporterende hund skal der også til, og specielt hvis det er et sumpet område, man befinder sig i, er waders et godt valg. Strandenge er nemlig ofte karakteriseret ved, at de er helt flade og uden skjul, så jo længere ned i terrænet, man kan komme desto bedre, og det kan blive en lang dag, hvis man er gennemblødt. Man kan eventuelt også medbringe et camouflagenet til at dække både sig selv og hunden med, så man bedre falder i med omgivelserne. Er man helt tæt på vandet, kan man med fordel anvende både lokkere og lokkekald.

Deerhunters anbefalinger til jagt på pibeand

BLIV KLOGERE PÅ VILDTET

Se alle vildtkendskabs indlæg

  • Gråanden
  • Krikanden
  • råvildt
  • ræven
  • grågåsen
  • hvinanden
  • Edderfuglen
  • vildsvin
  • fasanen
  • dåvildt
  • Skovsneppen