Bukkejagt foregår som pürsch- eller anstandsjagt. Pürschjægeren bevæger sig lydløst rundt på sit jagtareal og går altid imod vinden, så dyret ikke tager fært og stikker af.


Det er vigtigt, at man på pürschjagt ikke går for hurtigt frem, men tager sig god tid til at bruge kikkerten. Bukkejagt er i årets varme måneder, og der kan jages hele dagen med godt udbytte. De fleste jægere er ude om morgenen og om aftenen, men også midt på dagen kan man finde bukken.

Som anstandsjæger sidder man i en skydestige eller i et tårn. Disse er placeret i lysninger, langs skovveje eller ved levende hegn på en mark. En sidegevindst ved bukkejagt er, at man ved sin lydløse fremfærd gerne kommer meget tæt på det øvrige dyreliv.


Udfordringer ved bukkejagt

Bukkejagt er i årets varme måneder, men ikke desto mindre kan morgener og aftener være kolde i foråret.

Det er vigtigt at være godt camoufleret, for selvom rådyr ikke ser farver, som vi gør, fornemmer de kontraster tydeligt. Man må derfor have camouflagetøj, som egner sig til sommermånederne – camouflagetøj som man kan bevæge sig lydløst i.

Rådyr har en god hørelse, og der skal ikke meget til at forpure en god bukkejagt en stille sommermorgen. Den største udfordring ved bukkejagt er at være ubemærket.

Download huskeliste til bukkejagt

Deerhunter anbefaler

Sneaky & Predator camo

Sneaky 3D Overtrækssæt m.Jakke

  • Hætte med snoretræk
  • Justerbar jakke og manchet
  • Bukser med elastik

Predator Bukser m. Teflon®

  • Bi-stretch og åndbar
  • Aftagelige seler
  • Justerbar elastik i taljen
  • Lommer med lynlås

Predator Hunting Jakke m.Teflo

  • YKK lynlås
  • To brystlommer med lynlås
  • Hul til radio antenne
  • To lommer med lynlås

Predator Kasket m. Teflon®

  • Justerbar med velcro og spænde


Jagthistorie fra en jæger

Bukke

Der findes mange slags råbukke. Der er de små nysgerrige, som bliver jaget ud i randområdet af pladsbukken. Unge fine dyr med små spidser eller små gaffelbukke som ser lovende ud. Knopbukke og pendulbukke, spændende abnorme bukke og symmetriske seksendere. Bukke med høje slanke opsatser og dem med store rosenkranse og perler.

”Dræberbukke” med sylespidse topsprosser. Mørke og kompakte bukke og bastbukke.
Og så er der ham den gamle, som man måske har fulgt gennem årene, og man tænker hvert år, om han nu stadig er der.

Flere uger inden jagten går ind, er jagten begyndt i jægerens tanker; forventningens glæde, håbet, og drømmene om at overliste ”spøgelsesbukken”, som kun ses glimtvis i skovtykningen – gemt af vejen i skyggen fra skoven. Man har sent om aftenen siddet med kikkerten og set rådyr gå frem og tilbage bag træerne, og man kan ikke helt komme til at se, om det nu også er ham, eller om det ”bare” er en rå. Måske kommer han jagende efter den unge årsbuk, hvor han i et kort sekund viser sig i det åbne, for bagefter at spurte tilbage i sikkerhed. Jo, man siger, at der er en grund til, at de er blevet gamle! De er ikke til at rende om hjørner med.

Af og til hører man om jægere, som har nedlagt en buk, som de aldrig har set på deres revir – en stor buk med et fantastisk trofæ – har han været der hele tiden? Rummer skoven virkelig meget, som vi slet ikke kender til? Er vi en tidlig, mørk morgen på vej ud til skydestigen, kan man få en fornemmelse af, at der er øjne, som stirrer på én, men måske er det ”bare” en rå! Søvndrukken og spændt sidder man og ser ud i mørket, inden de første lysstråler breder sig, man lytter intenst, tænker på vindretningen, og på sidste år hvor bukken snød os.

”Bliv nu siddende, bliv nu siddende,” får vi altid at vide, ”den kommer nok.”

Men alligevel kan man miste tålmodigheden, og man fristes til at kravle ned af stigen for at liste lidt rundt. Varmen fra forårssolen begynder at kunne mærkes, og med fuglesangen kommer der en anden slags stilhed – en årvågen stilhed, som kun kan fornemmes bag ved lyden af tidlig morgenstund. Den unge buk ses nede af skovvejen, intetanende esser han og sikrer kun sporadisk – fristes man af den unges letsindighed og uerfarenhed?

Ja vist! Men drømmen om ham den gamle holder én i ave, for når man har set en buk og fulgt den gennem årene, får man et særligt forhold til den – det bliver til ens egen særlige buk! Mange aftener og mange morgener – og formiddage og eftermiddage - bruges på at søge, sidde, vente og tænke. Måske har vi også denne sæson fået et sparsomt glimt, måske er vi i tvivl, om det nu også var ham, måske er det bare noget, vi forestiller os, men vi tror, det var ham – det var det! Det er det bedste ved bukkejagt, alt dette uden undtagelse.

En dag får vi ham!


Troels Pedersen

Troels Pedersen
40 årig jæger, musiker og forfatter.
Har gået på jagt siden: 1999
Ynglings jagt: Sneppejagt
Valg af våben: Henry Atkin 12/70

Bedste jagtoplevelse:
Den 2/11 2016 gik jeg med to gode venner på jagt i et kuperet terræn mellem høje skovfyr. Min hund søgte energisk mellem de små mosklædte høje, da der pludselig lettede 2 snepper, som sad sammen. Jeg husker stadig suget i brystet, da sneppe nummer to også klappede sammen i luften – det var som om, at de begge hang stille et øjeblik efter de blev skudt, og inden de faldt smukt i en lysning. Min hund hentede dem begge.

Denne side bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at benytte sitet. Ved at klikke videre, accepterer du vores brug af disse. Læs mere.

Jeg accepterer