Pürsch er den tyske betegnelse for listejagt,
og det er gerne brugt i forhold til listejagt på klovbærende vildt og ræv.


Pürschjagt er en meget lidt forstyrrende jagtform i forhold til de øvrige vildtarter, og det giver derfor mulighed for at dyrke den ofte. Man jager som regel på de tidspunkter, hvor vildtet er arktivt om morgenen og om aftenen, men også midt på dagen kan give succes.

Pürschjagt giver mulighed for selektiv afskydning, dvs. at man har mulighed for at udvælge et specifikt dyr til afskydning. Som pürschjæger kan man også lokke vildtet frem, som for eksempel ved jagt på brunsthjorte. Ved denne jagtform bruger man en skydestok til at lægge riflen i ved skudafgivelse, og det er ligesom ved al anden riffeljagt vigtigt, at der er kuglefang.


Udfordringer ved pürschjagt om vinteren

Pürschjagt om vinteren er en spændende jagtform, som kræver en god camouflering, der passer til årstiden. Ofte er det koldt, og en af de vigtigste ting ved pürschjagt er at stå stille, hver gang man har taget fem til ti skridt.

I disse pauser ser man nye vinkler af naturen, hvor et dyr kan spottes bag vegetation eller forhøjninger i landskabet.

Man kan derfor ikke gå sig varm på pürsch, man må have næsten den samme varme beklædning på, som hvis man skulle sidde stille i en skydestige.

Dådyr

Kronhjort i New Zealand

Deerhunter jagttøj bruges over hele verden.
En jagtguide i New Zealand tager sin Deerhunter jagtvest på, da han tager en klient ud på jagt efter kronvildt i to hele dage.

Deerhunter anbefaler

Cumberland - camo

Cumberland Pro Jakke

  • YKK-lynlås
  • Skrå radiolomme med elastik ved åbning
  • To håndvarmelommer med lynlås
  • To forlommer med lynlås samt integreret patronlomme og store runde åbninger for nem adgang

Predator Kasket m. Teflon®

  • Justerbar med velcro og spænde

Predator Handsker

  • Blød og komfortabel handske
  • Silicone greb i håndflade og greb
  • Touch tech materiale på pegefinger og tommeltot til touch screen
  • Strækbar kvalitet sikre god pasform


Jagthistorie fra en jæger

Brunstbrøl fra en anden verden

Mange lande har store bestande af kronvildt og råvildt, men også dåvildt og sikavildt kan optræde i store antal. Flere steder er der voksende bestande – bestande, som gør det muligt at observere store rudler på åbne arealer. Et imponerende syn at betragte, ligesom det er imponerende at se en enkelt hjort adstadigt træde ud i en lysning med sit omfangsrige gevir. En kronbærende hjort, siger man, når hjortens gevir ender i en krone foroven - skovens konge! Kronhjorten kaster mindelser tilbage til megen god litteratur i historien, hvor det beskrives som kongens vildt, men kronhjorten er også sin egen konge over hinder, kalve og alle andre dyr. Kronvildt optræder i næsten al gammel mytologi. For eksempel hos jagtgudinden Diana, som lader sin vogn trække af hinder. I keltisk mytologi er den hvide hjort tærskelen til en anden verden. Uanset hvad man læser, er hjorten fremstillet som noget stærkt og næsten magisk. Det er ikke uden grund, at disse prægtige dyr holdes i dyrehaver, hvor man i brunsten kan se dem banke gevirene sammen i territoriale kampe, kampe som handler om parring, areal og kongemagt. Det er respektindgydende at se hjorte slås. Det minder om to riddere fra middelalderen, som kommer ridende imod hinanden med lancer. Det er ikke en kamp for tøsedrenge. Mit første møde med en kronhjort var såmænd på et aftentræk efter ænder. Der er ikke mange i al almindelighed, som forærer sig selv det at stå stille i et par timer ude ved en skovsø, mens solen langsomt går ned. Alt lukker og slukker i sensommerens september. Ikke kun dagen går på hæld, løvet farves og falder til jorden, fuglene begynder at trække sydpå til varmen, og det kan føles som om, hele året forbereder sin afslutning denne ene aften. Man bruger udtrykket: ”Når mørket falder på”, og det virker også sådan, når man ser det ske. Mørket falder oven på verden og lægger sig som en sort dyne med tusinde stjerne.

Pludselig, da jeg stod og ventede på ænderne, lød et brunstbrøl halvtreds meter bag mig inde i skoven - det gav et sæt i mig. Lyden forplantede sig ud i alle afkroge, til hvert et træ, og til hvert et dyr i skoven. Der var ikke noget i miles omkreds, som kunne undgå at høre det. Det lød igen, og anden gang, hvor jeg var forberedt, kunne jeg bedre tage det ind og nyde det. Det var kongen, som sagde ”Godnat!” Der var ingen tvivl om, at det her var den øverstbefalende, som talte.

Jeg har senere haft den glæde at være på pürschjagt efter brunsthjort, og det gør ikke oplevelsen mindre at kunne se hjorten i dagslys stå og brøle ud over hele verden. Man kan faktisk pürsche efter lyden, og det er en ufattelig fornemmelse, efter at have gået og kravlet længe, endelig at kunne se hjorten i terrænet. Eventyret forsvinder ikke ved skuddet, tværtimod er det her, man selv bliver en del af det, man træder ind i en anden verden – ikke som en kortvarigt besøgende, men som jæger for altid.


Troels Pedersen

Troels Pedersen
40 årig jæger, musiker og forfatter.
Har gået på jagt siden: 1999
Ynglings jagt: Sneppejagt
Valg af våben: Henry Atkin 12/70

Bedste jagtoplevelse:
Den 2/11 2016 gik jeg med to gode venner på jagt i et kuperet terræn mellem høje skovfyr. Min hund søgte energisk mellem de små mosklædte høje, da der pludselig lettede 2 snepper, som sad sammen. Jeg husker stadig suget i brystet, da sneppe nummer to også klappede sammen i luften – det var som om, at de begge hang stille et øjeblik efter de blev skudt, og inden de faldt smukt i en lysning. Min hund hentede dem begge.


FaLang translation system by Faboba

Denne side bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at benytte sitet. Ved at klikke videre, accepterer du vores brug af disse. Læs mere.

Jeg accepterer