Haretramp er betegnelsen for en jagtform, hvor jægerne går på linje ned over marken for at jage haren. Det kan foregå i pløjemarker, stubmarker, græsmarker og i enge.

 

På kedeljagten omringer jægerne marken og går ind mod hinanden på samme tid, så man til sidst mødes inde på midten af marken. Sikkerhed er meget vigtig ved denne jagtform, og derfor skyder man også kun bagud – det vil sige udenfor ringen af jægere. Ved denne jagtform sikrer man sig, at haren ikke rejser for langt ude, som den kan gøre det ved almindelig haretramp.


Udfordringer på Haretramp

Haretramp er ofte på pløjemarker, og det er nogle hårde kilometer at gå i sådan et terræn.

Haretramp er gerne over store arealer, og det kræver en god kvalitet svedtransporterende beklædning.

Haretramp og kedeljagt er gerne i sammenhæng med almindelig rough shooting (småvildtsjagt), hvor der også bliver nedlagt andre arter.

Haren er et tungt bytte at bære langt, og jagtformen er derfor for den udholdende jæger, som ikke har noget imod lidt motion.

Guide til harejagt

Deerhunter anbefaler

Cumberland & Muflon Light

Cumberland PRO Jakke

  • YKK-lynlås midt på fronten
  • Skrå radiolomme med elastisk snor til antenne
  • To håndvarmelommer med lynlås
  • To forlommer med integreret patronlomme og rund, bred åbning for let adgang

Cumberland Bukser

  • Justerbar talje med elastik
  • Lynlåslomme med indvendig karabinkrog foran
  • Baglomme med lynlås
  • Lårlomme med ergonomisk lynlåslukning

Muflon Light Jakke

  • Aftagelig hætte
  • Tovejslynlås (YKK) midt på fronten
  • Skrå radiolomme med elastisk strop til antenne
  • To håndvarmelommer med lynlås

Muflon Light Bukser

  • Justerbar talje med elastik
  • To forlommer
  • Baglomme med lynlås
  • Lårlomme med rund, bred åbning for let adgang

 

Vi anbefaler strik og skjorte

 

Jagthistorie fra en jæger

Sætter og ramler

Jægere har altid haft særlige navne på vildtet. Haren kalder man for ”Skrædder” eller ”Morten”. Hunnen hedder en ”sætter”, og hannen hedder en ”ramler”. Øjnene på haren hedder ”lysene”, dens ører ”løflerne”, og halen kalder man for ”blommen”.

En god velnæret hare kalder man for en ”frokosthare” og en mager, lang og benet hare for en ”præstehare” - det var den, man i gamle dage gav præsten i tiende, den gode beholdt man selv! Haren var i gamle dage omgærdet af overtro ligesom mange andre dyrearter. For eksempel troede man, at hvis en gravid kvinde så en hare, kunne barnet få hareskår. Var man uheldig at støde på en heks, som havde taget form som en hare (det var ikke ualmindeligt den gang!), kunne man kun undslippe trolddommen ved at skyde den med en sølvkugle – eller hvis det var et forladegevær: en sølvknap, som man lod dumpe ned i løbet.

Stakkels Morten Skrædder! Sådan har det altid været, mennesket har dannet forestillinger om dyr, som synes at kunne noget særligt. Haren kan løbe firs kilometer i timen, og den kan fortsætte sin flugt meget langt efter at være blevet beskudt.

Harejagt

Haren er et vagtsomt væsen. Den ligger gerne flat ned mellem stubbene og lægger løflerne tæt ned langs siden, så jægeren ikke ser den. På et haretramp ser man ofte et glimt af en hare, som går bagud – en hare, som har trykket så hårdt, at man er gået lige forbi den. Morten Langben sætter det lange ben foran, når han flygter, og mange skud kaster gule stubbe i luften som støv bag den.

Man siger, at en jagthund skal være ’hare-ren’. Det betyder, at den ikke må løbe efter harer. Jeg havde en ung hund, som i dens ungdoms kådhed ville prelle på en hare. Hunden løb så langt øjet rakte, og den kom først tilbage et kvarter efter.

 


Min medjæger og jeg ventede tiden ud, hvor vi selv passende kunne få pusten. Da hunden langt om længe kom hjem, gik vi igen. Vi nåede dog ikke at gå længere end nogle få skridt, inden endnu en hare rejste. Hunden løb igen, men stoppede efter ganske få meter og kiggede på haren, som om den tænkte: ”Nej, det kan alligevel ikke svare sig!”

Herefter gik vi på jagt sammen uden for lange udflugter. Efter denne dag løb hunden kun ganske kort efter Morten Skrædder – han skulle lige følges til dørs, som man siger, men heller ikke mere end dét. Det var en klog hund. Er man så heldig beskåret at have et velpasset terræn til hare, er jagten fantastisk, og det kan være godt under sin vandring over markerne jævnligt at stoppe op. Går man i et fast tempo uden pauser, trykker haren, til man har passeret den, men stopper man, bliver den utryg og vil liste af.

Hold øje med små bakketoppe på marken! Han elsker at ligge her, for her er der udsigt, og det er nemt at holde øje med eventuelle farer. Dejligt solskin og stille vejr er godt på sådan en dag, for så hører man lyden af flygtende hare i tørre, raslende stubbe.

 

Troels Pedersen

Troels Pedersen
40 årig jæger, musiker og forfatter.
Har gået på jagt siden: 1999
Ynglingsjagt: Sneppejagt
Valg af våben: Henry Atkin 12/70

Bedste jagtoplevelse:
Den 2/11 2016 gik jeg med to gode venner på jagt i et kuperet terræn mellem høje skovfyr. Min hund søgte energisk mellem de små mosklædte høje, da der pludselig lettede 2 snepper, som sad sammen. Jeg husker stadig suget i brystet, da sneppe nummer to også klappede sammen i luften – det var som om, at de begge hang stille et øjeblik efter de blev skudt, og inden de faldt smukt i en lysning. Min hund hentede dem begge.

FaLang translation system by Faboba

Denne side bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at benytte sitet. Ved at klikke videre, accepterer du vores brug af disse. Læs mere.

Jeg accepterer