Agerhønsejagt

Agerhønsejagt foregår i det åbne marklandskab. Agerhønen er en ager-fugl som, hvad navnet antyder, trives bedst på mark. Agerhøns er monogame – det vil sige, at hannen, i modsætning til fasanen, kun har én hun. Agerhønsene danner par om foråret, men når vi møder dem i jagtsæsonen, sidder de på marken eller i de levende hegn i små flokke. Oftest jager man agerhøns med stående hund. Der findes mange hunderacer, som kan bruges; settere og pointere - og de kontinentale racer som tysk ruhår og korthår. Hunden anlægger et krydssøg op i vinden og tager stand for fuglene, indtil jægeren når derop. Her beder jægeren hunden om at gå frem til fuglene, så de letter.

Udfordringer ved agerhønsejagt
Agerhønsejagt starter sensommer og tidligt efterår lige efter høst. Der er derfor gerne relativ høje temperaturer. Jagten foregår ofte på store arealer, og man går mange kilometer på en dag. Det er derfor vigtigt, at man har svedtransporterende jagtbeklædning, som sidder godt på kroppen, så man kan bevæge sig let og frit i mange timer.
Left
DEERHUNTER

Deerhunters anbefalinger til agerhønsejagt

Den første agerhøne

Alle børn kan blive passioneret om en bestemt ting. Vi ved, at vi måske skulle have set på de lektier, som vi fik for i skolen, men bækken og fiskestangen trak i os – eller også var det fodbolden – eller pigerne! Sådan var han, kærlig og smuk, men jagtgal og udresseret og fuld af barnlige undskyldninger. Efter på eget initiativ at have gået gennem hegnet til den næste mark, løftede han snuden yderligere og løb over i det modsatte hjørne i kanten af heden og tog stand. Jeg havde aldrig set vildt her – og slet ikke agerhøns. Jeg gik derfor stille og roligt op til ham og sagde: ”Hvad står du nu her efter, hvad er det for noget pjat med dig?” Jeg puttede for en sikkerheds skyld to patroner i bøssen og gav ham ordre til at rejse fuglen – hvis der var nogen! Det var en af de eneste ordrer, han rent faktisk adlød, det var et ”Ja” for at rejse fuglen. Han kunne også fint apportere – også i vand og hellere end gerne på eget initiativ. Jeg fik et mindre chok, da en stor flok agerhøns på godt tyve fugle brusede op foran hunden. Sådan fik jeg min første agerhøne, et sted hvor der ellers ikke er fugle. Når hunden er god, er alting godt!

LÆS OM FLERE JAGTFORMER

  • Kragejagt
  • Duejagt
  • Gåsejagt
  • Pürsch om vinteren
  • Jagtguide til Pürschjagt
  • Buejagt
  • Jagt på fiskeri-territoriet
  • Rævejagt
  • HAREJAGT
  • TRYKJAGT
  • BUKKEJAGT
  • JAGT PÅ VADEFUGL
  • Fasanjagt
  • Andejagt