Andejagt

Andejagt foregår som trækjagt. Ved trækjagt jager man ofte ved solopgang og ved solnedgang. Her trækker ænderne til og fra vandløb, søer og moser. Jægerne posteres rundt om vandhullet, og det er vigtigt, at jægerne er så usynlige som muligt, så ænderne ikke ser dem. Det er nødvendigt med en god apporterende hund, som er glad for vand. Der er mange ænder, som må jages, men de mest almindelige er gråænder, krikænder og pibeænder. Man kan også dyrke andejagt på fiskeriterritoriet. Dette foregår fra en skydepram eller en lille båd.

Jagthistorie fra en jæger

Man springer sjældent så hurtigt ud af sengen så tidligt om morgenen, som når andejagten endelig går ind. Man har ventet i flere måneder, og allerede dagen før har man gjort alting klar. Kun kaffen skal brygges, inden man sætter sig i den kolde bil. Kulden ænses ikke, for tankerne kredser om tidligere sæsoners lykkelige stunder ved mosen; hurtige vingeslag i mørket, duften af mosevandet og lidt frisk vind på kinderne fra vest. Pludselig vågner man ved lyden af sine egne gummistøvlers sjosken gennem fladvandet hen til posten. Hunden trisser søvndrukken efter én og logrer, når man ser ned til den og siger: ”Nå ven, nu skal vi se, om der er en and til os i dag.” Efter nogen tids venten, begynder ænderne at trække, vinden er taget til, og de første ænder er gået ned i mosen, men på for lang afstand. Hunden ser i retningen af dem og logrer igen. ”Rolig nu,” siger man til den med et smil – man kender jo selv den følelse af iver. Måske man skulle have taget lokkere med? Der er atter et ophold i trækket.

"Jeg fik en and"

Første skud går forbi, men i andet skud når man at nedlægge den bagerste i flokken. Hunden tænker: ”Vi skal alle gøre det, vi er bedst til, så den henter jeg med det samme.” Og inden vi har nået at stave til den glemte hundefløjte, så sidder menneskets bedste ven med en smuk krikand i munden foran os. Den spildte kaffe er glemt, efterårsvemodet, kulden, den sære stemning – alt er glemt. Nu er det ikke længere nat og mørkt, nu er det morgen. Hjemme venter ægtefællen, som lige er stået ud af sengen. Vi synes at have en lang historie at fortælle, men ordene vil ikke rigtig komme, det bliver kun til: ”Jeg fik en and – det var en fin morgen.” Fraværende sidder man ved morgenbordet, mens ægtefællen spørger: ”Hvorfor har du kaffe ud over det hele?” Hunden sukker henne fra kurven og logrer sig selv i søvn.

Deerhunters anbefalinger til andejagt

LÆS OM FLERE JAGTFORMER