Gåsejagt
Gåsejagt dyrkes som trækjagt. Gæs er meget sky, og de har et godt syn. Gæs trækker om morgenen til deres fourageringspladser, som typisk er åbne marker. Det kan være godt at holde udkig dage i forvejen for at vide, hvilke marker gæssene trækker til. Herudover er det godt at bruge lokkere, som, rigtig brugt, vil få gæssene tættere på jægeren inden skudafgivelse. Gæs skal så tæt på, at man kan se dens øjne tydeligt; dette er nødvendigt, da gæs er meget skudstærke. Derfor er det også nødvendigt at være godt camoufleret. Tåge, dis og usigtbart vejr med blæst er godt til gåsejagt. Gæs går gerne op mod vinden, når de vil lande på marken, derfor er det nyttigt at lægge mærke til vindretningen, så man har en idé om, hvilken side gæssene vil komme fra i forhold til placering af både lokkere og jægere.
Left
DEERHUNTER

Udfordringer ved gåsejagt

Den største udfordring ved gåsejagt er at holde sig skjult. Det er vigtigt, at gæssene ikke aner uråd. Man må tænke på, at gæssene ser ned, når de kommer flyvene, så det er altså ikke nok at gemme sig bag et par halmballer, hvor der jo ikke er dækning for oven. Den næste udfordring er, at man ofte er ude i det, almindelige mennesker vil kalde for dårligt vejr, for det er i denne vejrtype, gæssene kommer bedst på skudhold. Man skal altid komme i god tid – altså inden trækket begynder. Man skal have sat sine gåselokkere op og ligge og vente, inden de kommer for at søge føde. Ventetiden kan ofte være lang, og det er derfor nødvendigt med varmt jagttøj.

deerhunter anbefaler

Ventetid

Da vi gik udover den bløde og sumpede eng med favnen fuld af gåselokkere, sløringsnet, patroner og haglgeværer, synes drømmene noget fjernt fra virkeligheden. Det kan være slidsomt at være gåsejæger. Men man skal ikke klage sig. At have den mulighed, at vente i mørket for at se solen stå op og se fine små flokke af gæs dukke op gennem disen, for så at gå på strakte vinger ned mod de udlagte lokkere – dét er et syn, man skal gøre sig fortjent til. Men så nemt går det jo ikke altid. De første gæs vi så, slog af, de anede uråd og gik ned flere marker henne til stor fortrydelse og ærgrelse. Vi havde observeret marken i flere dage, og der var gåselort overalt på den. Der måtte være noget ved os, som var for tydeligt – stod lokkerne ikke rigtigt, var vi ikke camoufleret ordentligt, var det hundene? Vi måtte tænke os om, og der var ikke andet at gøre end at flytte lokkerne og forsøge at placere os anderledes. Vores gæs fra nabomarkerne flygtede selvfølgelig ved denne postyr, og efterfølgende var der stille som graven. Himlen var tom, lyset var begyndt at bryde frem, og sulten kunne mærkes i maven. Denne ventetid, hvor man ikke kan lave andet end det, man gør, er jægerens frirum. Der er ikke plads til arbejde eller andre forstyrrende elementer. Tankerne flyver som gæssene – nogle tanker er høje, andre bryder langsomt frem gennem disen og glider roligt videre mod ukendte egne. Sådan er det, og sådan misser man sin første gås. Man falder ind i sig selv og har ikke øjne og ører med sig. Sikke en start som gåsejæger! Min medjæger tegnede et spørgsmålstegn i luften med sin finger, mens han grinede. Det var et indforstået grin; han vidste, hvad der var sket, sådan som alle jægere ved det.

vi anbefaler også

Slid og slæb
Nu er man vågen, klar til den næste gås, som man inderligt håber på vil komme, så man kan få en chance til – bare én chance til! Man kan ikke have det på sig at misse dagens eneste oplagte chance. Hvordan ender denne gåsejagt – denne historie? Jo, lægger man alle historier sammen, ender det jo som regel fint. Også denne enkelte dag endte fortræffeligt. Det blev til fem dejlige gæs i alt. Jeg tror aldrig, at jeg vil glemme lyden af en gås, som falder til jorden. Man får en ærefrygt for denne vildtart ved dens størrelse og tyngde. Om end slæbet var større på tilbagevejen, da der jo nu også skulle bæres gæs, så var det det hele værd. Lange og trætte arme, tunge støvler og med mange fine dage i vente på gåsejagt.
Left
DEERHUNTER

LÆS OM FLERE JAGTFORMER

  • Pürsch om vinteren
  • Jagtguide til Pürschjagt
  • Buejagt
  • Jagt på fiskeri-territoriet
  • Rævejagt
  • HAREJAGT
  • TRYKJAGT
  • BUKKEJAGT
  • JAGT PÅ VADEFUGL
  • Fasanjagt
  • Andejagt
  • Agerhønsejagt
  • Kragejagt
  • Duejagt