Jagt på fiskeriterritoriet

Jagt på fiskeriterritoriet drives gennem hele jagtsæsonen og drives på ænder, edderfugle og gæs. Der findes flere måder at udøve denne jagtform på. Ved kystnær jagt, som drives fra skydepramme eller små både uden motor, er det ofte trækjagt over lokkere, men også pürschjagt på ænder er effektivt. Havjagt på åbent hav fra motordrevne både er også meget brugt. Det er en opsøgende jagtform, hvor man spotter fuglene på afstand med kikkert. Man sejler så i cirkler rundt om fuglene, indtil de er på skudhold. Det kræver meget erfaring at kunne manøvrere båden tæt på fuglene, uden de letter.

Udfordringer på fisketerritoriet
Udover at det at færdes i saltvand kan være opslidende for jægerens værktøj, er kulde, vind og vand den største udfordring. Der er som regel tale om gennemtrængende kulde, som stiller store krav til beklædningen. Man sidder stille i prammen eller båden uden at bevæge sig og uden at have mere læ for vinden, end det båden selv giver. Man er på åbent vand i de koldeste måneder på året.
Left
DEERHUNTER

Deerhunters anbefalinger til jagt på fiskeriterritorier

Havjagt: Vingesus og duften af salt

Man kan til stadighed blive forundret over den mangfoldighed af liv, havet og stranden har i sig og på sig. Alle de forskellige spiselige tang-arter, krabber, muslinger, fisk og fugle. Tager man skridtet ud over kanten og bliver strand- eller havjæger, åbner der sig nye og spændende muligheder; horisonten bliver udviddet, om man vil. Man flytter fokus fra det nære og ud over vandet til luften over det og ser muligheder ved alle de ande- og gåsearter, som findes i dette storslåede miljø. Den ene dag er høj og smuk med solskin og åbne vidder. Den anden lukket af dis, tåge eller finregn. Andre dage er barske, og det føles, som om naturen forsøger at skyde én fra sig – den beder om, at man tager hjem i stuen igen til varme, mad og kaffe. Nogle dage bugner naturen af forråd for mennesket: knarænder, skeænder, troldænder, hvinænder, gråænder, blisgæs, kortnæbbet gås, grågås og mange flere, som byder sig til for jægeren. Der findes dage, hvor havet synes tomt, fuglene er trukket i land på våde enge med fladvand, til moser eller til vigen rundt om hjørnet. Det er ikke kun opholdet i sig selv i denne naturtype, man bliver afhængig af, men det at være vidne til naturens ændring dagene igennem. Den forvandler sig og tilpasser sig, og det kræver det samme af jægeren, der uden at kunne gøre for det, bliver grebet af melankoli eller højstemthed alt efter naturens strenge påbud og luner. Også fiskeren, eller den som dagligt færdes i denne natur med duften af salt, kender til sindsstemninger.

LÆS OM FLERE JAGTFORMER

  • Rævejagt
  • HAREJAGT
  • TRYKJAGT
  • BUKKEJAGT
  • JAGT PÅ VADEFUGL
  • Fasanjagt
  • Andejagt
  • Agerhønsejagt
  • Kragejagt
  • Duejagt
  • Gåsejagt
  • Pürsch om vinteren
  • Jagtguide til Pürschjagt
  • Buejagt