Gråanden

Gråanden er den mest almindelige and i Danmark, og den bærer det latinske navn Anas platyrhynchos. Navnet hentyder til dens brede næb, men vi kender den også som vildanden, stokanden eller moseanden. Hvor der er vand, findes der også gråænder. Selv det mindste vandspejl kalder på dem. Er marken oversvømmet, eller er der er et vandhul i parken eller en havedam i villakvarteret, så skal gråanden nok finde vej.

Populære til efterårets jagter
Gråanden holdes mange steder som landbrugsdyr, hvor den opdrættes til slagtning, og den danner grundstammen i de fleste tam-anderacer. Mange jægere udsætter gråænder til efterårets jagter. Det være sig både i små og store konsortier. Man regner med at der udsættes op imod en halv million gråænder hvert år i Danmark. Gråanden hører til gruppen af svømmeænder. Med et vingefang på omkring 90 cm og en længde på 60 cm er det gruppens største. Vægten kan svinge fra 800 gram til 1,5 kilo, så det er pænt store ænder, at jægerne får på tasken under efterårets jagter.
Left
DEERHUNTER

Perfekt camoufleret

Navnet gråand er faktisk ret betegnende for andrikken, selvom vi nok mest forbinder den med det skinnende, metalgrønne hoved. Men når man samler en stor, udfarvet gråand op og betragter dens smukke grå fjerdragt, giver navnet mening. Hunnen er til gengæld noget mere afdæmpet i sine farver, hvilket er med til at gøre hende godt kamufleret, når hun ligger på rede. Det er næsten umuligt at få øje på en gråand, som ligger og ruger. Den brunspættede fjerdragt får hende til fuldstændig at forsvinde ind i omgivelserne. Gråandens føde består overvejende af vandplanter og smådyr, men den er ikke specielt kræsen, så både korn og brød glider ned, hvad enten det er på jægerens foderplads eller fra en barnehånd i parken. Gråanden har et stort udbredelsesområde. Den findes således på næsten hele den nordlige halvkugles tempererede zoner, og den er tilmed udbredt i tropiske og arktiske områder. Den er ligeledes indført til New Zealand og Australien, hvor den nu betragtes som en invasiv art, da den parrer sig med andre lokale anderacer. I Danmark har man konstateret hybrider, hvor gråanden har parret sig med pibeand, spidsand og skeand.

Hvornår kan gråænder skydes?
I sensommeren omkring august begynder gråænderne at samle sig i flokke i større søer og fjorde, hvor de ofte holder til om dagen. Når mørket sænker sig drager de af sted til vandhuller, søer og moser for at søge føde natten igennem. Ved morgengry flyver de tilbage til sikkerheden på det mere åbne vand. Det er dette morgen- og aftentræk, som jægerne udnytter i andejagten. Naturligvis kan man godt skyde gråænder i søer midt på dagen, men så er det typisk udsatte ænder, der er opvokset og bliver fodret her. Og det er vel at mærk kun, hvis der fodres godt, at man kan skyde mange af de udsatte ænder. Forsømmes fodringen vil de nemlig søge mod åbent vand, når sulten melder sig.
Right
DEERHUNTER

Er man godt bekendt mit sit jagtrevir, og ved man, hvor der er rastepladser i det omkring liggende område, hvor ænderne opholder sig i løbet af dagen, kan man nogenlunde regne ud, hvornår aftentrækket vil komme. Små flokke af gråænder kan dukke før solnedgang, men der plejer for alvor at være godt gang i den, når tusmørket indfinder sig.

FLERE TYPER AF ÆNDER

Som de fleste andre ænder er gråanden temmelig skudstærk, så der skal benyttes store hagl i mindst størrelse 3, og husk på, at skudafstanden skal være kort. Brug hellere en hurtig patron med færre hagl i end f.eks. en 36 grams med langsom hastighed. En rygsækstol er rigtig god ting at have med på andejagten. Det er rart at have noget at sidde på, mens man venter på andetrækket, og så er der plads til ekstra grej og ikke mindst en lygte, som er nyttig, når man skal finde vej hjem igen igennem mørket. Og sidste men ikke mindst er det også lidt lettere at få byttet med hjem, når det ligger trygt og godt i rygsækken.

En standfugl
Gråanden betragtes som en standfugl. Det vil sige, at langt hovedparten af bestanden bliver i landet eller området, men måske trækker lidt rundt for at finde føde. Langt de fleste af de gråænder, vi ser om vinteren i Danmark, er således en del af den skandinaviske bestand. Ungfuglene begynder at trække rundt i august, og hovedtrækket er typisk i oktober/november, men det afhænger meget af vejret. Hvis vinteren er mild, kommer der mange gråænder til Danmark fra de andre skandinaviske lande. Man anslår den nordvesteuropæiske bestand til at være på ca. 4,5 millioner fugle.
Right
DEERHUNTER
HVORNÅR SKYDES DE BEDSTE GRÅÆNDER
Det kommer lidt an på, hvad man går efter. Der er ingen tvivl om, at man allerede i september kan opleve et forrygende aftentræk på både krikænder og gråænder. Problemet med gråænderne kan dog være, at der ikke er ret meget kød på dem. Derfor venter mange til oktober/november, hvor det næste store rykind fra de skandinaviske bestande kommer, og hvor ænderne har noget mere sul på kroppen. På det tidspunkt er de også lettere at plukke - for husk - at en gråand smager bedst, når den steges med skindet på.
Left
DEERHUNTER

Deerhunters anbefalinger til jagt på gråand

BLIV KLOGERE PÅ VILDTET

Se alle vildtkendskabs indlæg

  • Krikanden
  • råvildt
  • ræven
  • grågåsen
  • hvinanden
  • Edderfuglen
  • vildsvin
  • fasanen
  • dåvildt
  • Skovsneppen
  • Pibeand