grågåsen

Før i tiden var der ikke så mange grågæs, men nu om dage er bestanden steget kraftigt, og der ses grågæs i hobetal landet over. Det er flere tusinde år siden, at mennesket tæmmede de vilde grågæs for at få æg, kød og dun, men i dag spiller grågåsen ikke nogen stor rolle i landbruget. Det gør den til gengæld for jægerne, som igennem de sidste år har nedlagt et stigende antal.

Grågåsens udseende
Grågåsen eller Anser anser, som den hedder på latin, er den største i gruppen af grå gæs. Den har en spættet grå og hvid fjerdragt, orange næb og lyserøde ben. Grågåsen måler 90 cm i længden, vejer 3-4 kg. og har et vingefang på 175 cm. Gasen er lidt større end gåsen. Grågæs er yderst larmende. Man kan på lang afstand høre, når en gåseflok nærmer sig, og også på landjorden og i vandet snakker de flittigt.
Left
DEERHUNTER
Forplantning grågæs
Grågæs er monogame og danner par for livet. Reden placeres på jorden i højgræs, siv eller på små flydende øer med vegetation ude i vandet. Reden fores med fjer og dun, og der lægges i snit seks æg, som er ca. 6x9 cm. Rugetiden er omkring 28 dage, og når gåsen ruger, holder gasen vagt. Begge forældrefugle deltager i yngelplejen. Efter 2 måneder er gæslingerne flyvefærdige, og det falder sammen med at de voksne fugle, der har fældet deres sving- og halefjer en måned tidligere, nu også kan gå på vingerne igen.
Right
DEERHUNTER

Deerhunters anbefalinger til jagt på grågås

GÅSENS FØDEVALG

Grågæs er planteædere og lever overvejende af græsarter. Friskspiret græs og korn indeholder mere næring end gammelt græs, og derfor ser man ofte grågæs søge føde på folde med får, heste og køer. Nyklippet græs står også på menuen og derfor ser man tit flokke af grågæs i parker. Da der ikke er meget næring i græs, bruger gæssene meget tid på fødesøgning. Græsset passerer hurtigt gennem gåsens fordøjelsessystem, og de efterlader derfor enorme mængder ekskrementer, hvilket er alt andet en populært i parkerne og på boldbanerne. Når en flok sultne gæs lander på markerne kan de gøre stor skade på afgrøderne, og derfor søger man mange steder om reguleringstilladelse af grågåsen, så markskaderne kan nedbringes.

Hvor yngler grågåsen?
Grågåsen findes i et bredt bælte på den nordlige halvkugle, hvorfra fuglene hvert år trækker nordpå for at yngle. Varmere vintre og grønne marker næsten året rundt har bevirket, at bestanden af både stand- og ynglefugle er steget kraftigt de seneste år i Danmark. Gæssene ankommer i slutningen af februar i store flokke, og i løbet af marts og april begynder pardannelsen. I takt med, at bestanden af ynglefugle stiger, må gæssene finde nye redepladser og man finder således gåsereder de særeste steder. Det er dog som oftest tæt ved vand, som de kan flygte til i perioden, hvor de fælder.
Left
DEERHUNTER
Gåsejagt
I august samler gæssene sig i flokke igen for at trække ud mod kysterne, og nogle af dem begynder at flyve sydover. Jagttiden på grågæs har hidtil gået ind d. 1. september, så når gæssene så forlader marker og enge i den sidste uge af august, tror man næsten at de er bekendt med jagttiden. Grågåsen har jagttid hele efteråret, men højsæson er i september og oktober, hvor der også kommer trækkende flokke ned fra det nordlige Skandinavien.
Right
DEERHUNTER

Flere og flere jægere har fået øjnene op for den spændende gåsejagt i takt med at antallet af fuglene er steget, og det er udbuddet af gear og grej til denne jagtform også. Grågæs ser ualmindelig godt og er meget vagtsomme, og derfor gælder det om både at være skjult godt og også om at have tålmodighed nok til at vente, indtil gæssene er på skudhold. Gæs er store fugle, og derfor skyder mange på for langt hold, fordi de fejlagtigt tror, at gæssene er tættere på, end de reelt er. Gæssene flyver med høj hastighed, og det kombineret med, at de også har kraftige fjer og et tykt lag af dun gør dem skudstærke. Derfor skal man ikke skyde på længere afstand end 25 meter - og gerne med store hagl og hurtige patroner.

Udstyr til gåsejagt

Når det gælder udstyr, handler det først og fremmest om at anskaffe et godt skjul. Man kan få nogle bokse, hvor man kan springe op som trold af en æske, når gæssene er tæt nok på. Det vil sige at man ligger i de tildækkede kasser og først åbner låget, når gæssene er på skudhold. En flok lokkegæs i god kvalitet forbedrer chancerne gevaldigt, ligesom lokkekald kan få en flok grågæs til at ændre mening og lægge an til landing foran skjulet. En apporterende hund, som kan klare store fugle, er et must, for en hårdt anskudt grågås kan svæve rigtig langt på stive vinger.

Gås på bordet

Grågås smager vidunderligt. Hvis man har tålmodigheden og forsigtigheden til at plukke en hel gås eller to, så skindet er intakt, findes der næppe en bedre julemiddag end langtidsstegt vildgås med rødvinssovs, ribsgele, waldorfsalat og brune og hvide kartofler. Man kan også skære brystfileterne af og stege dem som bøffer, eller man kan servere røget gåsebryst til forret. Man skal huske på, at der ikke lige så meget kød på en vildgås som på en opfedet tamgås, derfor skal man bruge to i stedet for en gås.

BLIV KLOGERE PÅ VILDTET

Se alle vildtkendskabs indlæg

  • hvinanden
  • Edderfuglen
  • vildsvin
  • fasanen
  • dåvildt
  • Skovsneppen
  • Pibeand
  • Gråanden
  • Krikanden
  • råvildt
  • ræven