JAGTGUIDE TIL PÜRSCHJAGT
Flere vildtarter har været i tilbagegang de seneste halvfjerds år. Bestanden af agerhøns og harer er ikke så talrig, som den var engang. I ”de gode gamle dage” kunne man nemt hjembringe ti til femten harer eller agerhøns fra en god dags jagt. Man kan forfalde til mismod, når man hører disse historier fra ældre jægere, eller hvis man læser om dem i jagtlitteraturen. Men der findes også succeshistorier i den danske og europæiske fauna.
Left
DEERHUNTER

Pürsch af hjortevildt

Aldrig har vi haft så fin en bestand af hjortevildt, som vi har nu. Råvildt, kronvildt og dåvildt findes flere og flere steder og i større og større rudler, så store at nogle landmand kan mærke et pres på afgrøderne. Det skal vi jægere jo ikke være kede af, tværtimod giver det flere jægere gode muligheder for at få de unikke jagtoplevelser, som tidligere kun var forbeholdt nogle få. Pürsch af hjortevildt er derfor en af de jagtformer, som kun kommer til at blive endnu mere udbredt i fremtiden. Hvor en ny jæger før startede med at nedlægge en and, en agerhøne eller en hare, nedlægger mange nye jægere i dag et stykke hjortevildt med riffel som deres første stykke vildt. Det er der ikke noget galt i, det er såmænd bare et udtryk for en ændret fauna. For at få succes med pürschjagt, er det først og fremmest vigtigt med en god planlægning af jagten. Planlægningen er en særlig disciplin, da man her sidder med forventningens glæde om den gode jagtsituation. Har man fået et nyt jagtareal, som man ikke har været på før, er det en god ide at tale med tidligere jægere på terrænet eller jordbesidderen, som vil kunne videregive oplysninger om bestanden. Særligt, hvis man er ny jæger, kan denne viden vise sig at være nyttig. Ligeledes kan det være en god ide at studere terrænet på et kort. Men intet er så godt, som at være derude uden for sæsonen og opleve naturen på egen hånd. Er man ny jæger, er det godt at færdes med en erfaren jæger, da han eller hun vil kunne hjælpe med at have overblik over den første jagtsituation og give tips og tricks undervejs. Inden man kaster sig ud i sin første jagtoplevelse, skal man også sørge for at have grejet i orden.

EN GOD KIKKERT
En del af forberedelsen er også at køre eller gå rundt på terrænet for at udse sig dyr, som man vil forsøge at jage, så det er ikke kun under selve jagten, man har brug for en god kikkert. Med en kikkert kan man få en bedre fornemmelse af alderen på dyret, og man har lettere ved at se et trofæ på afstand. På selve jagten er det en nødvendighed. Under en bukkejagt en forårsmorgen er det vigtigt at man kan afsøge området med en kikkert! Dette gør det nemmere at spotte vildtet i den glimtende morgendug.
Right
DEERHUNTER

En anden fordel ved en god kikkert er, at den tager lyset ind, så man rent faktisk ser bedre gennem kikkerten i det sidste lys på dagen, end man gør med det blotte øje. Der findes kikkerter i mange størrelser, men påtænker man at gå meget på pürsch frem for at sidde stille i en skydestige, vil man glæde sig over én, der ikke er for tung og klodset at slæbe rundt på.

SKYDESTOK
Det vigtigste ved at jage, uanset vildtart, er, at levere et sikkert skud, så vildtet dør på en så human og effektiv måde som muligt. Derfor er det nødvendigt med en god skydestok til at lægge riflen i, så man har et fast anlæg. Der findes en mængde forskellige udformninger med indtil flere ben og måder, som riflen kan hvile på. Det vigtigste er, at højden passer jægeren, og at man øver på skydebanen med den stok, man vil bruge på jagt. Det nytter ikke noget at lægge sig ned på skydebanen og skyde riflen ind, for så derefter at skyde til vildtet stående med en skydestok man slet ikke er rutineret i brugen af.
Left
DEERHUNTER

Meget hjortevildt er blevet skræmt væk ved skramlen og puslen, når jægeren forsøger at få foldet sin nye firbens-skydestok ud i den passende højde og få riflen til at ligge rigtigt. Disse ting skal man øve sig i, så det gøres på rygraden, og så skuddet leveres forsvarligt. En lille sidegevinst ved en god skydestok er, at man også kan læne kikkerten op ad den under pürschen og dermed få et roligere blik ud over landskabet.

KNIV
Hvor kniven for nogle er et våben, har det altid været et nødvendigt værktøj for jægeren. Det er jo ikke nok at nedlægge vildtet, den store glæde er at tilberede og spise det efterfølgende. Vi kommer ikke langt med et dødt dyr efter en vellykket jagt uden en god og skarp jagtkniv. Kniven er en af de dejligste genstande for den, der holder af lækkert udstyr. Der findes knivmagere, der fremstiller de smukkeste værktøjer af eksotiske træsorter og håndsyede læderskeder, og efter at have brækket utallige stykker hjortevildt gennem årene med den, får kniven en særlig betydning for én, da det jo ikke længere kun er en kold klinge, som puttes i skeden, men et hav af fantastiske oplevelser. Kniven er en af jægerens kæreste ejendele - hængende ved siden som et håb om, at forberedelsen, pürschen og skuddet lykkes.
Right
DEERHUNTER
VÅBEN OG AMMUNITION
Der er lige så mange meninger om våben og ammunition, som der findes jægere. Alle har sine personlige erfaringer med bestemte kalibre og typer af ammunition, og som ny jæger kan man hurtigt blive forvirret, når den ene siger det ene og den andet noget andet. For den nye jæger holdes det derfor her meget simpelt: Loven stiller særlige krav til projektilvægt og hastighed. Overholder du lovgivningen, kan du være sikker på, at våbenet er tilstrækkelig kraftigt til dit bytte.
Left
DEERHUNTER

Sørg altid for at skyde riflen ind inden jagten og ved skift af ammunition. Prioritér en god riffelkikkert. Det giver ingen mening at montere en billig kikkert på en meget dyr riffel! Få en kyndig til at montere kikkerten, så den sidder godt på riflen og rigtigt i forhold til øjeafstand. Den sidste vigtige ting: træn på skydebanen i alle de stillinger, som kan forekomme på praktisk jagt, så er du godt forberedt.

PÜRSCH DIG HELT TÆT PÅ DYRET
Morgenpürsch i østenvind. For den uerfarne jæger siger dette måske ikke så meget, men har man prøvet det, ved man, hvor stor en udfordring det er. Man pürscher op mod vinden, så vildtet ikke får færd af én – samtidigt med, at man har en lavtstående sol lige i ansigtet. Det er meget vanskeligt at se – selv med kikkert – når solen står så lavt. På samme tid har dyret de bedst tænkelige forudsætninger for at se jægeren!
Right
DEERHUNTER

Brug solen og vinden

I stedet for at gå lige op mod vind og sol, kan man forsøge at tilrettelægge jagten, så man pürscher i sidevind. Det er naturligvis ikke altid, det kan lade sig gøre, hvis ikke arealet egner sig til det. Det samme gælder derfor også aftenpürsch med nordvestenvind – alt efter årstid selvfølgelig. Om vinteren går solen tidligere ned, og når ikke om i nordvest; det er princippet med sol og vind fra samme sted, der er udfordringen. Aftensol er som regel heller ikke lige så skarp som morgensol. Har man tværtimod solen i ryggen, har dyret svært ved at se én, da den heller ikke ser godt op mod solen, til gengæld kaster man lange skygger, og man kan med fordel selv bevæge sig i skygger fra træer og anden vegetation. Overvej altid en pürsch i forhold til sol og vind. Hvis forholdene ikke er til en morgenjagt, eller hvis man ikke har set dyr nogle dage i træk om morgenen, kan det være en god strategi at henlægge pürschen til ved middagstid.

Kend dit terræn
Vind er ikke altid bare vind - i hvert fald ikke nødvendigvis fra en bestemt retning. Vinden kan køre rundt i lavninger, langs levende hegn og ved skovbryn, ligesom den kan gøre det i lysninger inde i skoven. Derfor er det igen vigtigt at kende sit terræn og vide, hvordan vinden arbejder i den ved de forskellige vindretninger. Det gælder også ved placering af skydetårne og -stiger. Den gode forberedelse uden for sæsonen kan hurtigt blive forskellen på held og dygtig succes på jagt. Når man kender sit jagtområde godt, og man har kendskab til sin bestand af vildt, bliver naturen på en måde til ens andet hjem, og godt jægerhåndværk giver derfor mere end bare et skud og noget kød i.
Left
DEERHUNTER

Hold øje året rundt

Man kan med fordel have en lille flaske med kalk med på jagten. Med et lille tryk på flasken, kan man hurtigt se vindretningen. Alternativt kan man kaste en håndfuld tørt græs eller løv op i luften uden for store armbevægelser. Når man går og hygger sig på terrænet uden for sæsonen, læg da mærke til skrab og fejninger. Ofte vil dyret holde til der omkring eller komme tilbage dertil. Veksler er vildtets veje, og kan man finde et kryds mellem to veksler, er der dobbelt så stor chance. I det tidlige forår, holder vildtet af solen, og de kan derfor have en tendens til at vælge solsiden af for eksempel skoven eller remissen. Når man går enrekognosceringstur, kan man finde sæder, hvor de holder af at sidde.

BEVÆGELSE
Hold fokus på vildtet og bevæg dig ultra langsomt. Hver gang du tager et lille skridt på bare tyve centimeter, så ændres din synsvinkel, ligesom du kan være kommet til syne for vildtet. Tag kikkerten langsomt op igen. Der er ingen tvivl om, at tålmodighed er en dyd hos pürschjægeren! Men ikke desto mindre, er det en stor kilde til succes at være langsom. I stedet for at se ned, når du går, så opøv evnen til at mærke jorden med dine fødder - mærk efter, inden du træder og lægger vægten i. Hold fokus fremadrettet og til siderne, og brug kikkerten væsentlig oftere, end du tror. Se også af og til bagud.
Right
DEERHUNTER

Deres lugtesans og hørelse er ikke optimale under disse forhold, og de vælger derfor den sikreste løsning - at stå stille. Det gør, at vildtet ikke er så synligt, som det er i roligt vejr, men vi kan til gengæld også komme lidt tættere på. Ved en pürsch i blæsevejr må dyrene søges inde i bevoksningen og i lidt højere vegetation. På disse dage skal vi være særligt grundige med kikkerten for at få øje på en lille ændring i naturen mellem stammer og bag buske.

INGEN JAGT ER ENS

Derfor er jagten altid spændende, og det er det, der gør, at vi kan blive ved og ved. Kunne vi på forhånd vide, hvordan alting ville gå, ja, så ville vi muligvis også hurtigt miste interessen. Det gamle mundheld: ”I teorien er der ikke forskel på teori og praksis, men det er der i praksis,” passer godt på jagt. Det er det dejlige ved det at jage, vi bliver aldrig perfekte i os selv, alt er et sammenspil mellem natur og menneske. Vi kommer aldrig til at kunne diktere slagets gang. Kun en sjælden gang imellem oplever vi, at alt går op i en højere enhed, men øver vi os, og forbereder vi os godt, kan vi være heldige, at der kommer flere og flere af de øjeblikke. Alle har hver deres unikke erfaring med, hvad der fungerer for dem på netop deres terræn. Den største kilde til succes er at være så meget afstedsom muligt og skabe sine egne erfaringer.

FORLÆGNING AF HJORTEVILDT
Man må til at begynde med sige, at der ikke er noget svært ved at forlægge et dyr og partere det, så det kan bruges til føde, og det er vanskeligt at gøre noget ”forkert”. Grundlæggende skal pelsen af, og indvoldene ud, og så kan resten bruges. Det er vigtigt at vide for en ny jæger, som ikke aner sine levende råd. Bare gå i gang og hyg dig med det.
Left
DEERHUNTER

Når det er sagt, så kan man have meget glæde af at få en fagudlært slagter til at vise, hvordan det skal gøres rigtigt. Dette sikrer at man får væsentlig mere glæde af dyret - specielt ved de større hjortearter. En slagter kan vise dig, hvordan man udbener en kølle rigtigt og fortælle, hvad de enkelte stykker hedder, og hvordan de bedst bruges. At have denne viden og kunne denne del af jagten fuldender oplevelsen som jæger og skaber glæde om middagsbordet med gæster og familie. Vi skal som jægere bruge, det vi nedlægger, og både hjerte og lever er en fortrinlig spise.

Deerhunters anbefalinger til pürschjagt

LÆS OM FLERE JAGTFORMER

  • Buejagt
  • Jagt på fiskeri-territoriet
  • Rævejagt
  • HAREJAGT
  • TRYKJAGT
  • BUKKEJAGT
  • JAGT PÅ VADEFUGL
  • Fasanjagt
  • Andejagt
  • Agerhønsejagt
  • Kragejagt
  • Duejagt
  • Gåsejagt
  • Pürsch om vinteren