Pürsch om vinteren

Pürsch er den tyske betegnelse for listejagt, og det er gerne brugt i forhold til listejagt på klovbærende vildt og ræv. Pürschjagt er en meget lidt forstyrrende jagtform i forhold til de øvrige vildtarter, og det giver derfor mulighed for at dyrke den ofte. Man jager som regel på de tidspunkter, hvor vildtet er arktivt om morgenen og om aftenen, men også midt på dagen kan give succes. Pürschjagt giver mulighed for selektiv afskydning, dvs. at man har mulighed for at udvælge et specifikt dyr til afskydning. Som pürschjæger kan man også lokke vildtet frem, som for eksempel ved jagt på brunsthjorte. Ved denne jagtform bruger man en skydestok til at lægge riflen i ved skudafgivelse, og det er ligesom ved al anden riffeljagt vigtigt, at der er kuglefang.

Brunstbrøl fra en anden verden

Mit første møde med en kronhjort var såmænd på et aftentræk efter ænder. Der er ikke mange i al almindelighed, som forærer sig selv det at stå stille i et par timer ude ved en skovsø, mens solen langsomt går ned. Alt lukker og slukker i sensommerens september. Ikke kun dagen går på hæld, løvet farves og falder til jorden, fuglene begynder at trække sydpå til varmen, og det kan føles som om, hele året forbereder sin afslutning denne ene aften. Man bruger udtrykket: ”Når mørket falder på”, og det virker også sådan, når man ser det ske. Mørket falder oven på verden og lægger sig som en sort dyne med tusinde stjerne. Pludselig, da jeg stod og ventede på ænderne, lød et brunstbrøl halvtreds meter bag mig inde i skoven - det gav et sæt i mig. Lyden forplantede sig ud i alle afkroge, til hvert et træ, og til hvert et dyr i skoven. Der var ikke noget i miles omkreds, som kunne undgå at høre det. Det lød igen, og anden gang, hvor jeg var forberedt, kunne jeg bedre tage det ind og nyde det. Det var kongen, som sagde ”Godnat!” Der var ingen tvivl om, at det her var den øverstbefalende, som talte. Jeg har senere haft den glæde at være på pürschjagt efter brunsthjort, og det gør ikke oplevelsen mindre at kunne se hjorten i dagslys stå og brøle ud over hele verden. Man kan faktisk pürsche efter lyden, og det er en ufattelig fornemmelse, efter at have gået og kravlet længe, endelig at kunne se hjorten i terrænet. Eventyret forsvinder ikke ved skuddet, tværtimod er det her, man selv bliver en del af det, man træder ind i en anden verden – ikke som en kortvarigt besøgende, men som jæger for altid.

LÆS OM FLERE JAGTFORMER