Gammel Dansk hønsehund
Gammel dansk hønsehund er som navnet antyder, en hund der har sit udspring i Danmark. Tilbage i begyndelsen af 1700-tallet blev der gennem generationer krydset ”sigøjnerhunde” (overvejende hunde der nedstammede fra spanske pointers og støverracer) med lokale gårdhunde. Dette skabte dermed en race af hvid- og brunbrogede hønsehunde, der først blev kaldt Bakhunde – opkaldt efter Morten Bak der startede krydsningerne – til senere det velkendte navn – Gammel dansk hønsehund.
Right
DEERHUNTER
Både jagt- og familiehund
Man ønskede på daværende tidspunkt, at avle en hønsehund, der ikke havde det største søg, men en skarp næse. Samtidig skulle hunden være let at opdrage, og være en god familiehund. Disse egenskaber har været målet i at forbedre racen, og i dag er Gammel dansk hønsehund en populær race, der i dag har ca 1100 registrede hunde i Danmark. Der er en specialklub, Klubben for Gammel Dansk Hønsehund. Klubben og dens medlemmer er aktive og tager sig godt af hinanden. Der bliver arrangeret forskellige træningsarrangementer, markprøver, apporteringstræning og bl.a. familiedage og dejlige hyggearrangementer!
Left
DEERHUNTER

En all-round jagthund

Som jagtkammerat får man i en Gammel dansk hønsehund en all-round hund, der er anvendelig til jagt på mark, i skov og skrub. Den arbejder naturligt i god kontakt, og er fortræffelig til jagt på både større og mindre arealer. Den er generelt ikke så stortgående som de øvrige stående hunderacer, og så løser den ligeledes opgaverne efter skuddet på en rigtig god måde. Den er generelt en herlig familiehund, hvor den med sit omgængelige temperament er behersket og ligevægtig. En Gammel dansk hønsehund er rolig og tålmodig, og dens tiltalende væsen, gør den velegnet som familiehund. En Gammel Dansk Hønsehund er en mellemstor race. Hanner: 54-60 cm. Tæver: 50-56 cm. De er korthårede, og er hvid med brune aftegninger. Klubben for gamle danske hønsehunde har en flot hjemmeside på www.gdh.dk

ANDRE KONTINENTALE HUNDERACER

  • Langhåret hønsehund
  • Kleiner münsterlænder
  • Weimaraner
  • Ruhåret hønsehund
  • Korthåret hønsehund
  • Vizsla
  • Grosser Münsterlænder
  • BRETON

FÅ FLERE JAGTTIPS

  • Hvalpetræning
  • 5 tips - jagt med natkikkert
  • hvalpen flytter ind
  • Hvilken hvalp i kuldet skal være min
  • Hvilken jagthund skal jeg vælge?
  • Socialisering af hvalpe
  • Tips til brug af Hochsitz/ Jagtstige
  • Hvornår kan hunden komme med på jagt
  • Opsætning af vildtkamera
  • 10 tips til at forbedre langdistance- skydning
  • 5 tips til at forbedre din buejagt
  • De stående engelske jagthunde
  • Retriverne
  • FT Spaniels
  • DE STÅENDE KONTINENTALE JAGTHUNDE